Disney Plus tiltag mod brugeres deling af adgangskoder starter i juni
Disney vil også til at jagte brugere som deler deres login til streamingtjenesten Disney+. Reglerne er at et abonnementet kun må benyttes af personer som bor i samme husstand. De regler er der allerede i dag, men indtil nu har de ikke været håndhævet med overvågning og indsatser.
Men i år kommer det. I et interview med den amerikanske tv-kanal CNBC fortæller Disneys CEO Bob Iger, at virksomheden planlægger at “lancere vores første rigtige forsøg på deling af adgangskoder” i juni.
Disneys CEO Bob Iger planlægger at indføre betalt deling i et par lande til at begynde med. Derefter følger udrulningen til de resterende lande i september måned.
Dermed følger Disney efter Netflix med flere. Netflix var første af de amerikanske tjenester til aktivt at slå ned på kontodelere.
Når det kun er et par lande som rammes af de nye tiltag i juni, så er det nok sandsynligt at det først kommer til Danmark til september.