Feriesæsonen er på vej, og så er det godt at have overvågning i sin bolig, så man kan holde øje med hvad der sker. Arlo er klar med 2. generation af deres Essential serie, og vi har testet Essential Outdoor Kamera der kommer med 2K video.
Er du på udkig efter en overvågningskamera løsning der er plug-and-play, så er Arlo klar med 2. generation af deres billigste serie “Essential”, der nu kommer med op til 2K video.
Vi har testet Essential Outdoor Kamera, der kommer med 2K video, og som er let at komme igang med .
Udpakning og design
Sættet vi testede er et 2-Pak Essential Outdoor Kamera, og det kommer med to kameraer og alt tilbehør der skal til for at både sætte det op på væggen og kabler til opladning.
Der er skruer og beslag til at montere kameraet på væg, rækkeværk eller hvor du kunne tænke dig at montere kameraet. Og så er der også USB-A til USB-C opladningskabel med.
Kameraet vi testede var i hvidt med sort front, og udover kameraet på fronten, er der også et LED spot og en mikrofon. I bunden af kameraet er der en beskyttet USB-C port, som bruges til opladning, og på bagsiden af kameraet er der et skruehul, som bruges sammen med de beslag der hører med. Der er også en højttaler indbygget som også kan bruges om en sirene, hvis kameraet opdager personer mens det er aktiveret.
Min første anke mod Arlo Essential, er at batteriet ikke kan skiftes ud. Det er fast monteret i kameraet, og ikke ligesom på storebror Pro serien udskifteligt. Det gør at du enten skal tage kameraet ned fra hvor du har monteret det, eller sætte en powerbank til for at genoplade batteriet.
Men ellers er kameraet bådet fint nok. Det er god samlekvalitet og det medfølgende beslag er let at montere og installere.
Installation af Essential Outdoor med Arlo Secure App
Arlo har en app til både Android og iOS, og med den kan du let tilføje et eller flere kameraer. Du kan også tilgå dine kameraer via en webbrowser.
I Arlo Secure kan du arbejde med tre tilstande, og automatiseringer som du kan sætte op på forskellige tidspunkter af dagen. De tre tilstande er Ikke hjemme, Hjemme og Deaktiveret (Standby), og du vælger så hvilke automatiseringer som skal kunne afvikles i de forskellige tilstande.
Appen fungerer godt, og du kan også sætte automatiseringer op.
I App’en kan du også sætte aktivitets-zoner op for hver enkelt kamera, så du f.eks. ikke optager over hos naboen eller ude på offentlig vej. Ligesom du i app’en også kan se alle de optagelser som kameraet har taget.
Og her kommer så min 2. anke imod Essential serien. I Arlo Pro serien, kan du købe en Arlo Hub, og så kan du vælge at gemme dine videoer der, hvis du ikke vil gøre brug af Arlo’s cloud funktioner. Med Essential er du nødt til at tegne et abonnement, og det koster.
Beskrivelse | Intet abb. | Secure 1. kamera | Secure med flere kamera | Secure Plus |
---|---|---|---|---|
Antal kamera | N/A | 1 kamera | 4 kameraer | Ubegrænsete |
Gemt videokvalitet | N/A | 2K | 2K | 4K |
Gemt videohistorik | N/A | 30 dage | 30 dage | 60 dage |
Tyveridækning | NEJ | JA | JA | JA |
12 Måneders ekstra garanti | N/A | NEJ | NEJ | JA |
VIP Kundesupport | NEJ | NEJ | NEJ | JA |
Pris | Gratis | 45 / mdl, 450 / år | 99 / mdl, 990 / år | 135 / mdl, 1.350 / år |
Personligt bruger jeg Arlo Pro serien, og har en Hub, men har valgt også at gemme i skyen. Det valgt får du ikke med Essential, så det skal du naturligvis tage med i dine overvejelser. Når du køber et Essential kamera får du 1 måned Secure gratis, så du kan prøve cloud funktionerne.
Der er mange indstillinger i app’en som gør du kan fin-tune kameraets følsomhed for både lyd og bevægelse. Har du f.eks. kameraet et sted hvor der er grene der bevæger sig, kan du ekskludere dem i bevægelseszonen eller sætte følsomheden ned så den ikke reagerer på vind og vindstøj. Det fungerer rigtigt godt, og når først kameraet er sat op, så kører det bare.
Kameraet kan integreres med Samsung SmartThings, Amazon Alexa og IFTTT. Desværre er Arlo Essential ikke HomeKit kompatibel. Det er Pro serien, hvis du køber en Arlo Hub.
Fra app’en kan du også tale med folk du ser på kameraet. Så hvis der f.eks. står et bud foran din dør, kan du fortælle dem, at de skal lægge pakken et sikkert sted. Og du kan naturligvis også godt høre hvad de siger tilbage. Senere i år kommer der en Essential dørklokke i salg, og så kan den gøre det samme.
Billedkvalitet på Arlo Essential Outdoor kamera 2. gen
Arlo Essential Outdoor kommer med 2K sensor, og optager virkeligt godt både i dagslys og om natten. Du har både Night Vision, men også mulighed for at bruge den indbyggede LED lampe og så optage i farver. Begge dele fungerer ganske godt, og kvaliteten af det optagede er god, også selvom du skal en tur op i skyen for at se din video.
Du får 130 graders synsfelt, så det kan sagtens dække en indkørsel, men skal du dække en fodboldbane, så er ét kamera ikke nok. Men spotlight virker op til 7 meter, og det gør at du kan se klart og tydeligt under alle lys og vejrforhold.
Når du sætter et kamera op, kan du definere private zoner, så kameraet ikke reagerer på bevægelse, hvis f.eks. dit kamera dækker ind over naboens grund. Disse zoner er også med til at optimere batteriforbruget.
Batteritid
Arlo skriver at Arlo Essential Outdoor kamera har 4-6 måneders batteritid mellem opladningerne. Det har jeg ikke kunne teste, men Arlo plejer at have en rigtig god batteritid, og det er også nødvendigt, nå nu man er nødt til at genoplade kameraet, og ikke bare skifte batteri.
Den uges tid jeg testede kameraet i mit eget setup, mistede det et par procent batteri. Jeg kører automatiseret tænd og sluk, og det vil sige at kameraet er aktivt omkring 14-15 timer om dagen.
Konklusion – Arlo Essential virker rigtigt godt, men …
Hvis du vil have kamera overvågning, der bare virker, så er Arlo Essential en serie du bør have med i dine overvejelser. Du skal dog være opmærksom på at du køber dig ind i et ret lukket økosystem. Og du skal være opmærksom på at du er nødt til at købe et abonnement til Arlo Secure for at kunne overvåge dit hus 24/7, og det kommer oven i prisen.
Billedkvalitet imponerer og batteritiden er godkendt, men husk at der findes alternativer i både Google Nest og EUFY, så dem bør du også kigge på. EUFY har endog den fordel at det ikke kræver abonnement.
Det ændrer ikke ved at Arlo får et “recordere.dk anbefaler”, for du får en løsning der bare spiller, også selvom den kommer til at koste dig nogle ekstra penge til abonnement.
Priser og tilgængelighed
Først lanceres Arlo Essential 2K Outdoor, som er tilgængelig på Arlos webbutik og hos autoriserede forhandlere. De resterende modeller i den anden generation af Essential-serien følger i de kommende uger. Anbefalede priser er som følger:
- Arlo Essential Outdoor 1080p (2-pack): 1.345 DKK
- Arlo Essential Outdoor 2K (2-pack): 1.745 DKK
- Arlo Essential Outdoor XL 1080p (2-pack): 1.895 DKK
- Arlo Essential Outdoor XL 2K (2-pack): 2.295 DKK
- Arlo Essential Indoor Camera 2K (2-pack): 1.345 DKK
- Arlo Video Doorbell 1080p: 845 DKK
- Arlo Video Doorbell 2K: 1.195 DKK