I takt med at der netop er offentliggjort at et nyt Sonic spil er på vej, tager vi et kig på det der udkom for nogle måneder siden
Sonic er tilbage for fuld speed og det er rart at se, hvordan spillet igen foregår i 2D som vi kender det tilbage fra 1991, da det første spil i serien udkom til Sega Genesis, der dengang var den helt store konkurrent til Nintendos Super Mario. Nu er Sonic at finde på både Nintendo, PlayStation, Xbox og pc. Vi har kigget på PS5 versionen.
Grafisk er Sonic Superstars flot, farverigt og hyggeligt uden det dog på nogen måde sætter nye standarder. Det har ikke helt samme charme som førnævnte Super Mario synes jeg, men har man ikke en Nintendo Switch er Sonic et fint alternativ. På musikfronten har man forsøgt at sende tanker hen mod fortidens storhed og skabt musik der lyder som “computermusik” vi kender fra 80érne. Personligt er jeg ikke stor fan af det må jeg erkende.
Selve gameplayet er som man kender det fra Sonic spillene og vækker i det hele taget minder fra jeg første gang stiftede bekendtskab med Sonic mange år tilbage. Banerne er flotte, fantasifulde og der er fuld fart på, præcis som man kender det.
Spil flere sammen fungerer ikke godt
En ny feature, og den der gjorde, at jeg fik lyst til at spille Sonic Superstars er, at du nu kan spille sammen med op til tre venner. Det tiltalte mig at kunne spille Sonic Superstars med ungerne og give dem noget af den magi jeg selv oplevede for mange år siden. Jeg må dog erkende at jeg havde mine betænkeligheder for om det ville egne sig til at have flere spillere på banen samtidig.
Efter at have prøvet det, må jeg desværre konstatere, at jeg havde grund til min bekymring. Ligeså sjovt det er at spille Sonic Superstars alene, ligeså forfærdeligt er det desværre at spille flere sammen. Årsagen er, at der er for meget fart på til at det giver mening. Spillet har ganske vist en funktion, hvor figurer der ryger ud af billedet automatisk flyttes med, men i praksis er det ikke sjovt og vi måtte hurtigt opgive at spille flere sammen
Sonic Superstars byder ellers på alle figurerne fra universet, så både Sonic, Tails, Knuckles og hvad de alle hedder, er repræsenteret og har forskellige forcer, der gør at de supplerer hinanden godt og at man har større grund til at genspille banerne, da figurerne kan tilgå forskellige områder af banerne.
Som singleplayer fungerer det bedre. Som nævnt har figurerne i spillet forskellige forcer og man kan frit skifte imellem figurerne. Samtidig er banerne i Sonic Superstars store og byder på en god blanding af traditionelle platformsudfordringer og passager, hvor der bare skal fart på, så man kommer rundt i loops, snævre passager og over flyvhop. Der er i det hele taget et godt flow på banerne. Ind i mellem kan farten efter min smag måske blive lige høj nok, men dette har jeg egentlig altid følt i Sonic spil, så kan du lide de tidligere spil, vil du formentlig også kunne lide tempoet i Sonic Superstars.
Sonic Superstars er ikke det letteste platformsspil i verden. Farten har det med at koste liv, da man ikke når at kunne reagere for opståede farer, ligesom boss-kampene kan være svære at regne ud, i hvert fald for yngre spillere.
Konklusion
Sonic Superstars har sine udfordringer i sær i forhold til at spille flere sammen. For mig var den feature trækplastret, men det fungerer ikke desværre som håbet. Til gengæld er Sonic Superstars ret sjovt at spille alene, hvis du kan lide udfordringer. Det er ikke det letteste platformsspil på markedset. Banerne er flotte og udfordrende og Sonic og vennerne har aldrig set bedre ud grafisk. Er du Sonic fan, er det værd at tage et kig på Sonic Superstars.
Karakter 6/10
Er på gaden nu.
