Efter hele 11 års udvikling er Ubisofts piratspil endelig søsat. Vi har testet og er klar med dommen
Lad os lige få baggrunden for Skull & Bones på plads. Spillet blev tilbage i 2013 offentliggjort som en DLC til spillet Assassins Creed Black Flag, der havde udmærket sig med en del, hvor man kunne sejle og skyde andre skibe ned.
Årene gik dog og med tiden overgik spillet til at blive en selvstændig titel med planlagt udgivelse i 2018. Det blev så 2019, 2020 og nu, bedst som man havde troet det aldrig ville udkomme, er Skull & Bones så rent faktisk udkommet. Bedre sent end aldrig kan man sige.
Skull & Bones foregår i slutningen af det 17 århundrede, hvilket anses som værende piraternes gyldne periode. Legepladsen er det indiske ocean, hvor du får mulighed for at spille dig op som berygtet pirat.
For at opnå det, skal der plyndres kystbyer, nedkæmpes pirater og handelsskibe, ligesom der skal handles og bearbejdes råvarer. Hovedparten af spillet kan spilles alene eller sammen med andre spillere mod computeren og der er enkelte PvP missioner (mod andre spillere). Spillet er lavet som live-service og kræver dermed, at du er online for at fungere.
Bovlam pirat
Selvom du spiller for at blive en berygtet pirat, så handler Skull & Bones i virkeligheden mere om båden end piraten. Man opbygge sin båd, få nye både, bedre våben og udstyr, mere opbevaringsplads osv. Alt sammen med det mål at stige i rang, åbne for nye missioner og kæmpe mod bedre fjender, indtil du til sidst står som piraten over dem alle.
Selve piraten du styrer er der dog ikke meget ved. Du tager kun kontrol over din karakter når du er i land for at få nye kontrakter, opgradere båden, tale med folk, handle og skabe nye redskaber. Du kan ikke slås, ikke svinge et sværd, skyde eller lignende.
Din karakter er samtidig tung i rumpetten og kan ikke engang tale. Alt sammen er valg Ubisoft har truffet, fordi de ønsker fokus på skibene og det der foregår på vandet. Jeg kan godt savne at ens kaptajn spillede en vigtigere rolle.
Det er heller ikke fordi Ubisoft har gjort et stort nummer ud af andre karakterer eller historien i spillet. Selvom der er lidt historie, så fylder den ikke ret meget og formår ikke at fange en, hvilket er synd.
Som udgangspunkt, kan jeg egentlig godt lide konceptet med at du selv vælger, hvordan du vil spille, hvilke kontrakter du vil opfylde og hvordan du vil bruge din tid, men når der er så lidt fokus på historieelementet som her, får man ikke et nært forhold til hverken karakterer, de andre fraktioner i verdenen, eller de kontrakter man opfylder. Betydningen når man sænker en række skibe er mindre vigtig når man er mindre følelsemæssigt involveret. Lad mig komme med et eksempel.
Igennem spillet kommunikerer du med en gammel pirat. Han hader tydeligvis franskmændene og giver dig missioner som gør livet surt for dem. Men man får aldrig at vide hvorfor han hader dem, hvad de tænker, hvem de egentlig er, hvorfor de agerer som de gør og lignende.Hvorfor eftersøger fjenderne dig ikke, hvorfor gør de ikke mere for at stoppe dit imperie? Man kunne have lavet den fedeste historie om pirater, intriger, magt og begær. Intet af det er til stede og det er et klart fejlskud synes jeg.
Jeg kan ikke lade være at tænke på det gamle C64 og Amiga spil, Sid Meyers Pirates fra 1987, hvor man med simple billeder og tekst formåede at involvere spilleren i universet. Forhåbentlig er det noget Ubisoft laver om på i kommende udgivelser til Skull & Bones.
Stærk oplevelse på havet
Hvor spillet halter på historiefronten, er det en anderledes god oplevelse når du stikker til søs. Skibene er lette at styre, de kan udstyres med fede våben, opgraderes og søslagene man involveres i er sjove og ganske udfordrende.
Der er ikke sparet på bulder og brag og det er sjovt at ligge på lur på de forskellige handelsruter eller at udføre et spontant angreb på et uskyldigt skib, der fragter præcis den vare man behøver for at opfylde en kontrakt eller kunne opgradere sin båd.
Omgivelserne du sejler i skifter fra rolige vande og smukke kystlinier til stormombruste havområder, hvor alt du kan se er tåge, bølger der smadrer ind over rælingen og måske et enkelt søuhyre i det fjerne. Den del rammer spillet plet med og jeg kan lide kontrasten mellem actionfyldte søslag og perioder, hvor du bare sejler alene mod din næste destination.
Its a grindy game
Skull & Bones vil naturligvis gerne have dig ud og sejle, hvorfor der er forbundet en del arbejde med at få adgang til nye våben og opgradere sine både. Lidt for meget arbejde efter min smag. Som vi kender det i f.eks The Division handler alt om blueprints, altså skitser over det våben eller værktøj man vil bygge. Bedre våben og udstyr skal til for at din båd stiger i niveau, hvilket åbner nye missioner.
Jeg synes Skull & Bones er gået for langt her. Efter først at have erhvervet blueprintet (hvor jeg også skal have en vis rank for overhovedet at kunne købe det) skal der bestemte ingredienser til for at kunne bygge. Det skal jeg så ud og finde før jeg overhovedet kan bygge. Ofte er tingene placeret langt fra hinanden, hvilket betyder, at du i perioder virkelig kommer til at grinde meget for at få selv den mindste opgradering.
Det er fint nok ved større opgraderinger, men at sejle verden rundt for at få lov til at smede en ny sav er måske lige meget nok på den lange bane. Jeg frygter at det bliver for repetitivt i længden og at det vil afskrække en del fra at spille.
Kortet
Området man sejler rundt i er stort og kortet over spilområdet er lækkert lavet og sender tanker tilbage da jeg som knægt sad med et fysisk søkort og spillede førnævnte Sid Meyers Pirates. Rundt omkring langs kysterne ses byer du kan handle med, eller angribe hvis du hellere vil det.
Der er også pirat outposts som ligeledes tjener som handelsstationer eller fast travel punkter, hvis du ikke vil sejle hele vejen hver gang (det koster dog penge). Man bruger meget tid på at sejle omkring, opdage nye områder, handle med varer i syd, for så at sælge dem dyrt i nord osv. Skull & Bones er ligeså meget et spil om handel som om kamp.
Vælger du at angribe byer og de dertilhørende skibe, kan du kalde på hjælp fra andre spillere. Af en eller anden årsag er det kun ved angreb på byer og ikke ved større søslag at du kan få hjælp. Det havde ellers været rart, når man angribes af pirater, der har et skib med væsentlig højere level end en selv. Teamer du op med andre spillere, kan I heldigvis sejle sammen og på den måde have hinandens ryg når nødvendigt.
Grafik lyd og lidt tekniske problemer
Lydsiden er Skull & Bones er rigtig fin. Fra skibenes knirken, bølgernes brusen, til sømændenes sang og kanonernes brag, så formår spillet at sætte en rigtig fin lydmæssig stemning. Grafisk er det en blandet landhandel.
Byer og omgivelser ser flotte ud, skibene er detaljerede og havet set flot ud når det skifter mellem lav- og højvande. Men kigger man lidt nærmere, især på træer og øvrig botanik så ser det lidt fladt ud og vandet langs kysterne er ganske groft lavet.
Ansigterne på de personer du møder undervejs er også pænt døde i maskerne og ligner noget fra da spillet startede sin udvikling for 11 år siden.
Konklusion
Jeg har det blandet med Skull & Bones. Spillet har fået meget hate på nettet grundet den lange produktionstid og de selvfede kommentarer fra Ubisoft om spillets kvalitet.
Selvom jeg sagtens kan se spillets mangler, så har det også flere elementer som er rigtig gode. Med nogle relativt få greb, guderne skal vide de har haft tiden til det, kunne Skull & Bones have løftet sig markant.
Alligevel må jeg også bare konstatere, at jeg, efter godt 20 timer, stadig har lyst til at spille videre og nyder at vi endelig har et spil med pirater. Fremtiden vil vise om opdateringer fra Ubisoft får spillet til at flyde eller om det går på grund og synker før vi får sagt “land i sigte”!
Karakter: 6/10
Testet på PS5
