OnePlus har i samarbejde med Google præsenterer OnePlus Watch 2 ved Mobile World Congress i Barcelona. Uret skiller sig ud med sin batterilevetid og dobbelte chipsæt, sundhedsfunktioner og lækkert design. Drevet af Wear OS4 fra Google, tilbyder det adgang til apps og fitnessfunktioner.
OnePlus Watch 2 byder på en række funktioner: Dual-Engine-arkitektur med to chipsæt, op til 100 timers batterilevetid i Smart Mode, og konstruktion, der kombinerer elegance med holdbarhed. Uret understøtter Google-apps og tilbyder avancerede sundhedsfunktioner gennem OHealth-appen, som samler sundhedsdata til gavn for brugeren.
Thor Gøtz, landechef for OnePlus i Danmark, fremhæver samarbejdet med Google og urets evne til at forbedre brugernes hverdag. Uret har en Dual-Engine-arkitektur, der sikrer en jævn overgang mellem forskellige brugsformer og forlænger batterilevetiden. Opladning tager kun 60 minutter for fuldt batteri, med 2 GB RAM og 32 GB ROM for optimal ydelse.
OHealth-appen tilbyder personlige fitness- og sundhedsfunktioner, understøtter mere end 100 sportsgrene og giver dybdegående analyse af søvnkvalitet. GPS-funktionen er forbedret for nøjagtig lokalisering, og uret har adgang til populære Google-apps og understøtter hurtig paring med Android-smartphones.
Designet afspejler OnePlus 12-serien med en rund urskive og er fremstillet med 2,5D safirglas og rustfrit stål for holdbarhed. Certificeret til at modstå miljømæssige udfordringer og vandtæt.
Pris og tilgængelighed
OnePlus Watch 2 vil være tilgængeligt i Danmark fra 4. marts, med forudbestillinger fra 26. februar. Uret kommer i to farver, Black Steel og Radiant Steel, og sælges til en pris på 2.499 DKK hos udvalgte forhandlere.