Europarådet og Europa-parlamentet vil holde både producenter og reparatører ansvarlige for deres arbejde i minimum et år ekstra, når en enhed er blevet repareret.
EU mener det seriøst, når unionens lovgivere siger at EU-borgere skal have ret til at få deres ting repareret – eller gøre det selv. Reparationsrets-bevægelsen har godt fat i EU-politikerne, og det viser sig nu igennem endnu et tiltag.
EU vil nemlig give forbrugerelektronik-kunderne 12 ekstra måneders reklamationsret, når der er blevet foretaget en reparation af et produkt. Det skal både beskytte brugerne og miljøet ved at nedbringe antallet af situationer, hvor det lige så godt kan betale sig at købe et nyt produkt i stedet for at få det gamle repareret.
For nu at tage smartphones som eksempel, er det allerede blevet langt mere attraktivt at holde fast i sin telefon lidt længere end de gennemsnitligt 18 måneder, der ellers har været tilfældet, næsten siden starten af mobilrevolutionen i 1990’erne.
Det skyldes, at EU med forskellige initiativer og regulativer har tvunget de store tech-producenter til i højere grad at producere enheder, der kan repareres af producenten, tredjepart eller af kunden selv.
Nyt liv efter reparationen
Det siger sig selv, at reparationer foretaget af kunderne kan bryde garantien. Men indtil videre har de to års reklamationsret, som EU har sikret borgerne, ikke været forbundet med reparationer af den givne enhed, når der er tale om autoriserede tredjepartsreparatører. Når reklamationsretten udløber, koster det penge at få sin enhed repareret.
Men det vil EU altså lave om på nu. For at gøre det endnu mere attraktivt at beholde og passe på f.eks. en smartphone i længere tid, vil EU altså give kunden 12 måneders yderligere reklamationsret, der begynder lige efter en reparation.
Taget i betragtning, at de fleste reparationer i vore dage primært handler om at udskifte en komponent såsom en skærm eller et batteri med en ny en af slagsen, giver det jo mening at der bør være reklamationsret på sådan en komponent.
Bonus oven i 2023-direktiv
EUs tiltag gælder dog ikke kun nye komponenter, men hele enheden, komponenten sidder i. Af samme grund er der ikke tale om to års reklamationsret-forlængelse, men blot et år. I princippet ville et køb af komponenten jo udløse to års reklamationsret, men det er klart at andre komponenter kan blive slidte og kan få enheden til ikke at fungere optimalt.
De 12 måneder er derfor et kompromis, der er en del af en aftale mellem Europarådet og Europaparlamentet. Førstnævnte varetager EU-borgeres rettigheder, og derfor er det involveret i spørgsmålet om retten til reparation. Aftalen er kommet på plads under forhandlinger om den praktiske håndhævelse af EU-kommissionens reparationsrets-direktiv fra sidste år.
De enkelte medlemslande kan ifølge aftalen endda forlænge reklamationsretten yderligere, hvis de vil. De 12 måneder er blot et minimum. Det står dog ikke helt klart, hvad der sker, hvis reparationen sker indenfor de første 12 måneder af købet, altså når de 12 måneder allerede er omfattet af de 24 måneders reklamationsret.
Men det finder vi nok ud af, når loven bliver endeligt vedtaget. Lovteksten er blevet aftalt, men skal stadig til afstemning i såvel Europarådet som Europa-parlamentet. Når det sker, træder loven i kraft efter 20 dage, hedder det i en udmelding.
