Vi har været på besøg hos Formel 1 og set det sted de styrer verdens største tv-produktion 25 gange om året
Den lille britiske by Bigging Hill, der ligger syd-sydøst for London, har historisk mest været kendt for sin lufthavn. Bigging Hill Airport blev etableret af Royal Air Force i forbindelse med 1. verdenskrig som en del af Londons værn. Den var også en vigtig forpost under 2. verdenskrig, og der har fløjet en del Spitfires herfra.
I dag er lufthavnen mest i brug til civil luftfart, noget Formel 1 også gør brug af, når grej og folk skal transporteres rundt. F1-banerne i Europa ’serviceres’ herfra, og jeg er inviteret af den officielle Formel 1-partner Lenovo, til at se den seneste udvikling indenfor tv-produktionen af Formel 1.
Send globalt, producer centralt
I Biggin Hill, lige ved lufthavnen, har Formel 1 nemlig bygget en avanceret tv-station, hvor fra alle årets 25 løb produceres. Her er Lenovo både teknologipartner i forhold til løsninger på banerne og hjemme i tv-centret, og leverer hardware som servere, computere og telefoner til produktionen. Der var dog ingen produktpræsentationer på denne tur. Det handlede alene om at vise Formel 1-produktionen frem, som den ser ud anno 2024.
Tidligere blev Formel 1 produceret ude ved banerne, ved at man transporterede en masse grej og mandskab rundt fra bane til bane. Så kom corona og ændrede alt. Det blev klart for organisationen bag tv-produktionen af Formel 1 at der var nødt til at ske noget nyt og anderledes. For mandskab og udstyr kunne ikke flyttes rundt i samme grad, der kom så at sige karantæner i vejen for logistikken.
Her tog de beslutningen om at ombygge hele tv-produktionen, og det blev med Biggin Hill i centrum. Til at begynde med etablerede de sig i en hangar ved lufthavnen. De havde travlt, og noget der normalt kan tage år blev lavet på blot 8-9 uger.
Dette på trods af at det i den første tid med corona også var svært at skaffe nyt tv-grej, da mange af verdens elektronikfabrikker kørte på et lavere blus, grundet karantæner og nedlukninger. Men ved at hente noget af det udstyr hjem til England, som tidligere rejste rundt fra bane til bane, lykkedes det at få en ny midlertidig produktion gjort køreklar og Formel 1 kunne genoptages.
Herefter gik de i gang med at bygge nyt. Nu skulle de have en ny state-of-the-art tv-produktion etableret, hvor fra fremtidens Formel 1 løb kunne produceres. Resultatet blev en tv-station som ingen anden. Selvom den kun sender 2 tv-kanaler, så er teknologien bag bare vildere end det der normalt bruges.
De kalder det selv verdens største tv-produktion – 25 gange om året. Jo, der findes andre store tv-produktioner. Eksempelvis Super Bowl, Champions League finale, Eurovision eller OL. Men isoleret set som tv-produktion fra et venue er F1 det største som findes.
Men hvor stort er det så? Det varierer fra bane til bane, hvor det største er gadeløb som det Grand Prix der blev afholdt i Las Vegas i november 2023. Dette inkluderede 145 kameraer og 147 mikrofoner.
10 GB Fiber er backbone, og ikke bare én forbindelse
Forbindelserne fra banerne til tv-centret i Biggin Hill er et net af 10 GB fiberforbindelser. Der går 2 fiberforbindelser ud fra hver bane, som er geografisk adskilt, så de tager hver sin rute. Med op mod 1,5 milliarder seere til et løb er intet overladt til tilfældighederne.
Der er også nødplaner for hvad de gør, hvis begge fiberforbindelser dør, eller at tv-centret i Biggin Hill af andre omstændigheder ikke kan sende. Her har de et nødsetup på banen som kan sende videre via satellit ud til tv-stationerne.
Tv-stationerne er her de 74 broadcastere som sender Formel 1-løbene ud til 180 territorier verden over. Nødsignalet er ikke den fulde pakke, men de kan klippe mellem kameraerne og lægge grafik på, så løbet fortsat kan følges, mens der arbejdes på at få tv-centret tilbage i produktion.
Et løb genererer ca. 500 terabyte af data som sendes hjem til tv-centret. Der sendes også data den anden vej, til monitering og storskærme på banen, samt løbsdata til de enkelte teams og kontrol af kameraer og andet teknisk udstyr.
En hel TV-Station kun til Formel 1
I Tv-centret er der forskellige rum til forskellige funktioner. Der er et rum, kaldet Gallery, til selve afviklingen af de 2 tv-kanaler som er hhv. et world feed og en studieproduktion. World feed er det som tv-stationerne modtager og selv lægger egne kommentatorer på.
Studieproduktionen er til F1 TV app, der også fungerer som en tv-station i sig selv. World feed er også tilgængelig på app’en, ved at tv-transmissionen fra Sky lægges ud med engelske kommentatorer. F1 TV-centret er forberedt til at der senere kan komme kommentatorer på andre sprog i app’en hvis det efterspørges.
I det store afviklingsrum, som fysisk er en hel del større end noget jeg tidligere har set af den slags, udvælges og produceres det vi ser på skærm og app. Det er grafik, slowmotion og en løbende udvælgelse af hvad der er vigtigst at vise lige nu. Det er et kæmpe maskineri med mange tandhjul, som gør at de mange signaler koges sammen.
Den ansvarlige producer, kaldet director, har kun 2 signaler at vælge mellem. Det har andre producere i kæden sørget for at vælge forinden, så director kun skal tage stilling til om er signal A eller signal B der er det vigtigste lige nu. Produktionen er ligesom en omvendt pyramide, en tragt hvor udvælgelsen sker for så til sidst at ende som 2 signaler sidste mand m/k i kæden skal fortælle løbets historie med.
Director skal heller ikke bekymre sig om at sætte grafik eller teamradioer på. Der køres med såkaldt ’open keyer’, hvor andre producerende enheder selv lægger deres indhold på. Så ansvaret for hver del på world feed ligger hos det team som leverer det pågældende indhold.
Før første gang vil der i år være highspeed slowmotion på alle de store løbskameraer. F1 testede den forbedrede slowmotion på enkelte kameraer sidste år, med et godt resultat. Slowmotion bliver flottede og mere detaljeret, og i år rulles det ud på alle de op til 28 løbskameraer.
Udover løbskameraerne er der 5 kameraer på kabel i pitområdet og 2 trådløse kameraer som kan bevæge sig mere rundt. Derudover er der en helikopter og et wire-cam, som begge kan bruges til at levere billeder ovenfra.
Der er mere end 160 forskellige grafikpakker i brug til at dække et løb. Det er til forskellig anvendelse, udtryk og sprog.
Kamera og mikrofon i alle biler og pits
Et andet sted i huset sidder teamet som tager sig af teamradioerne. I Formel 1 er al radiokommunikation mellem garage og biler åben. Tv-centret kan høre det hele, og de forskellige racingteams kan høre konkurrenterne hvis de vil. Af samme grund biver der ind imellem talt i koder, for at lægge et røgslør ud så taktikken ikke afsløres for meget. Men som de siger i Tv-centret, så er det de samme koder der bruges løb for løb, så over tid er det er ikke en særlig effektiv sløring.
Det team som udvælger hvilken radiokommunikation som er interessant at bringe lige nu kan sidde med mange bolde i luften. Teoretisk kan der være kommunikation i gang med alle 20 biler samtidig eller næsten samtidig. Når bølgerne går højest kan det lyde sådan, hos dem i tv-centret som lytter med på alt og skal udpege det mest interessante at bringe:
Et andet sted i tv-centret sidder det tekniske personale i F1 Engineering. Her har de ansvaret for kvaliteten fra de mange kameraer. 40 af kameraerne til et løb er store 4K UHD HDR kameraer på CCU (Camera Control Unit) hvor der kan styres elementer som farveballance og blænde. Hver CCU-operatør har ansvaret for 5 kameraer, andre holder øje med de 90+ andre kameraer som sender fra bilerne.
En anden opgave for teknikerne i Engineering er at monitere de udgående signaler. Med forskellige tv-signaler til 8 regioner, som hver får et 1080P HD-signal og et 4K UHD-signal, som begge kan være i enten SDR eller HDR. Det er i alt 32 forskellige signaler ud af huset som der skal holdes øje med.
Formel 1 biler med DVB-T sender
Hvordan sender man så fra 20 biler der kører med 300 km/t? Jo, de har bygget deres eget DVB-T sendenet. 38 antenner er placeret rundt om banen opfanger signalerne fra de op mod 7 kameraer en bil er udstyret med. DVB-T-teknologien sikrer at det hele tiden er de bedste signaler som sendes videre, uden udfald når der skiftes fra en antenne til en anden.
Det hele er ’custom made’. Det er ikke hyldevare, og selv kameraerne på bilerne er noget F1-organisationen selv laver. Eksempelvis det kamera som monteres på toppen af bilerne. Udover at det er udformet ligesom den vinge som det erstatter, så er optikken beskyttet af en gennemsigtig film på ruller. Så hvis der kommer skidt eller vanddråber på under løbet, så kan produktionen fjernstyre rullen, så der kører et frisk rent stykke film ind foran linsen. Det er sådan detaljer man ikke lige tænker over når man sidder hjemme i stuen og ser ræs.
Noget man derimod ikke ser til F1-produktionerne er droner. Den slags er ellers blevet almindeligt indenfor tv-produktion. Men ikke for Formel 1. Det forklares med at de hverken er hurtige nok eller holder strøm længe nok til at dække sådan et løb.
AR skaber forskellige reklamer til de forskellige løb
I et andet rum i tv-centret arbejdes på noget andet som man måske heller ikke tænker over. Det er løbets reklamer. Sponsorene skal eksponeres. Men der er ikke fysisk plads på banderne på en Formel 1 bane, til at vise alle de reklamer som gerne skulle eksponeres for løbets seere. Så en del af de reklamer man ser i løbet lægges på med AR computerteknologi (Augmented Reality). Det kan være at der står en bro henover banen, som der hænger reklamer på, men at den bro er kunstigt skabt. Den findes ikke ude på banen, men er skabt i tv-centrets grafiske afdeling.
Der arbejdes løbende på at gøre de computerskabte reklamer så realistiske som muligt, så man ikke ser at det er AR. Eksempelvis kan de få det til at regne på en computergenereret reklame, hvis det regner ude på banen.
Reklamer kan også være forskellige alt efter hvilken region der ser med. Nogle steder må der eksempelvis ikke reklameres for alkohol, andre steder er betting-reklamer ikke tilladt. Så kan de reklamer udskiftes med noget andet.
Et andet sted i tv-bygningen sidder lydfolkene som arbejder med lyden til world feed. Det er dog ikke alle 170-180 lydsignaler der bearbejdes her. Ude på banen laves en forproduktion, hvor flere lydkilder mikses sammen, inden de sendes hjem til tv-centret i Biggin Hill.
Et eksempel på det kan være at der kun er brug for ét lydsignal per bil, selvom alle videokameraer også er udstyret med mikrofoner så der er op mod 10 lydsignaler fra hver bil inden nedmikset. Udover at høre lyden fra kabinen, så sidder der også en mikrofon omme ved motoren bag køreren, så der rigtige motorlyd kan mikses ind.
I samme område som det store lydrum er der andre mindre lydrum, som kan bruges til kommentatorbokse og andet lydarbejde. Alle de rum er opbygget så de dæmper al udefra kommende lyd. Hvilket kan være praktisk når man er nabo til en lufthavn.
Før F1 begyndte at tilbyde egen app der havde de intet studie. Men da app’en også fungerer som en tv-kanal i sig selv, så har de bygget et studie i tv-centret. Det er udstyret med både ’green screen’, til virtuelt studie hvor hele scenografien og grafikken kan være computerskabt og en fysisk del som kan suppleres med AR-grafik.
Mere end 400 skærme tændt og 140 personer på arbejde under løbet
De har ikke tal på præcis hvor mange skærme der er installeret i tv-centret. Men det er over 400. På løbsdagene arbejder der 140 mand m/k i Biggin Hill og 160 ved banen. For selvom Formel 1 nu er verdens suverænt største remote produktion, som den måde at producere tv på kaldes, så er der fortsat brug for mandskab ude ved banerne. En af opgaverne for mandskab ved banen er at lave equalising af lyden fra alle mikrofonerne, så bilerne lyder så ens som muligt, mens de kører rundt på banen.
Der er også grej som de har to sæt af, for det tager 5 dage at opbygge den tekniske ’forpost’ ude ved banerne. Der hvor signalerne samles og mikses, inden de sendes til England. I alt bruges der 10 dage på at klargøre en bane til tv-transmissionerne.
Der er flere fordele ved remote produktion. Det er mindre slid og dermed færre fejl på det centrale produktionsudstyr. Dengang de flyttede hele cirkusset rundt i containere kunne udstyret en dag stå i frostvejr ved en lufthavn og den næste dag stå i 40 graders varme. Samtidig med det fysiske slid gjorde det at udstyret holdt i kortere tid.
En anden gevinst er at deres fragt er reduceret til en tredjedel af tidligere behov. Men den måske største gevinst af alle, er at det er blevet nemmere at holde på arbejdskraften nu. Flere af de specialister som arbejder med de mange aspekter af tv-produktionen i Biggin Hill finder det attraktivt ikke at skulle rejse rundt, og være væk hjemmefra så mange dage. Det er ikke mindst blevet tydeligt ved at der arbejder mange flere kvinder i produktionen af Formel 1 nu end tidligere.
Selvom jeg kender til tv-produktion og havde læst op på Formel 1 inden besøget i Biggin Hill, så blev jeg alligevel overrasket over hvor stort et setup det er at producere F1. Det er vildt så meget teknik og så mange funktioner der kræves, og det er ikke fordi de ikke følger med på teknologien. De har bare høje ambitioner om at gøre det godt, og løbene blive bedre til det. Det er bl.a. det som vinterpausen bruges til – at forbedre det de har og dermed det de kan fremover.
Der er premiere på årets Formel 1 løb i Bahrain d. 29/2 – 2/3. Inden da kører de prøver på tv-centret for at sikre at alt spiller som det skal, inklusiv det nye highspeed superslow system som er blevet installeret i tv-centret her i vinterpausen.
