Forside * Nyheder

YouTube og Spotify dropper også Apple Vision Pro

-

YouTube og Spotify afstår fra at udvikle specifikke applikationer til Apple Vision Pro

Netflix var den første til at melde ud, at der ikke kommer nogen Netflix-app udviklet til Apples nye briller Vision Pro. Nu følger YouTube og Spotify trop. De vil heller ikke understøtte Vision Pro med apps. Dette hverken native apps, ligesom de heller ikke vil tillade deres iPad-apps at køre på brillerne. Det skriver AppleInsider.

Annonce:

Ifølge Bloomberg har begge virksomheder bekræftet, at de ikke vil tilbyde deres applikationer på Apple Vision Pro, og anbefaler brugerne at tilgå deres respektive tjenester via Safari-browseren.

Selvom Spotify, YouTube og Netflix er blandt verdens førende inden for streaming, er det usikkert, om deres fravær på Apple Vision Pro vil påvirke enhedens salg.

Apple Vision Pro er et high-end produkt, som primært henvender sig til et niche marked. Købere af enheden vil sandsynligvis allerede være indlejret i Apples økosystem, herunder Apple TV+, Apple Podcasts og Apple Music.

Andre tredjeparts streamingtjenester har imidlertid tilpasset deres apps til Apple Vision Pro, hvor Disney+ for eksempel introducerer en app med fulde 3D-miljøer.

Apple Vision Pro vil være tilgængelig for forudbestilling i USA fra den 19. januar til en pris på 3.499 dollars (omkring 31.500 kr), med levering til amerikanske kunder fra den 2. februar.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.