Forside * Featured

OBS: IKEA tilbagekalder oplader. Brug den ikke!

-

IKEA har udsendt en tilbagekaldelse af deres mørkegrå ÅSKSTORM 40W USB-oplader.

Der er fundet fejl på IKEA ÅSKSTORM 40W USB-oplader, og på grund af potentielle sikkerhedsrisici som forbrænding og elektrisk stød, så tilbagekaldes produktet.

Annonce:

Alle indehavere af en mørkegrå ÅSKSTORM 40W USB-oplader med produktkode 504.611.93 opfordres af IKEA til øjeblikkeligt at ophøre med brugen og returnere produktet til IKEA for en fuld refusion.

“IKEA udvikler sine produkter ved hjælp af et grundigt risikovurderings- og testprogram for at sikre, at produkterne lever op til alle gældende love og standarder på de markeder, hvor de sælges. Dog er vi blevet gjort opmærksomme på, at ledningen på ÅSKSTORM 40W USB-oplader i mørkegrå kan blive slidt og gå i stykker med tiden, når den vikles omkring opladeren eller bøjes frem og tilbage. Den beskadigede ledning kan medføre forbrændinger og elektriske stød. Derfor tilbagekalder vi ÅSKSTORM 40W USB-oplader i mørkegrå”, lyder det fra IKEA i en udmelding, og de fortsætter:

“Sikkerheden for vores kunder er altid i centrum hos IKEA. På grund af en risiko forbundet med slid på ledningen, som kan medføre forbrænding og elektrisk stød, tilbagekalder vi nu den mørkegrå ÅSKSTORM 40W USB-oplader.”

Den berørte ÅSKSTORM 40W USB-oplader i mørkegrå kan identificeres ved modelnummeret ICPSW5-40-1, som er angivet på en etiket på opladerens bagside.

IKEA anmoder kunderne om at bringe den mørkegrå ÅSKSTORM 40W USB-oplader tilbage til et IKEA varehus for at få refunderet købsprisen. Dette uden krav om fremvisning af kvittering.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.