Europa-parlamentet signalerer, at de ved lov at sikre, at musikere og musikskabere får en rimelig betaling fra streaming.
Forholdet til EU på Spotifys kontorer i Stockholm må repræsentere lidt af en følelsesmæssig rutschebanetur. Igennem de sidste par år har Spotify kunnet glæde sig over, at EU ser ud til at give streamingtjenesten ret i, at dens nærmeste konkurrent, Apple, ikke spiller efter konkurrence-lovens spilleregler.
Men nu kan EU på den anden side også ende med at lægge et hårdt pres på Spotify og øge selskabets omkostninger gevaldigt. Ja, ikke kun Spotify, men også alle de andre musikstreamingtjenester, herunder Apple Music, Tidal, Deezer, YouTube Music, Amazon Music og så videre.
Europa-parlamentet vil nemlig hjælpe komponister, tekstforfattere og de musikere, der indspiller den musik, de skaber. Med et stort flertal (532 for, 61 imod, og 33 blanke stemmer) har parlamentet vedtaget en resolution, der understreger parlamentets indstilling til den situation, at musikkunstnere stort set ikke får noget ud af at have deres musik på tjenesterne.
Diskussionen om royalties til kunstnerne fra musikstreaming har bølget frem og tilbage i mange år, og har endda på et tidspunkt været en konkurrenceparameter, når det gælder om at tiltrække de bedste kunstnere til eksklusivt indhold. Men det har ikke ændret ret meget på, at der stadig skal millioner og atter millioner af streams til, før en musikstreaming-tjeneste udbetaler royalties der faktisk kan mærkes i pengepungen.
Vil have reguleringen lagt over til EU
Det er dette forhold, som Europa-parlamentet nu har vedtaget, at EU bør gøre noget ved. Som nævnt er der i første omgang tale om en resolution, hvilket mest kan ses som en hensigtserklæring. Resolutionen har ikke nogen juridisk effekt. Men den er på den anden side ikke ubetydeligt.
I resolutionen insisteres der for eksempel på, at man på tværs af Europa gentænker juraen omkring royalties og musikstreaming. Der skal skabes en helt ny struktur, der gør streaming til en reel indtægtskilde for musikskabere og -udøvere, mener det store flertal i Europa-parlamentet.
Det har betydning, fordi der p.t. slet ikke findes en EU-baseret lovgivning på området. I stedet er det op til kunstnerorganisationerne i hvert enkelt medlemsland at forhandle aftaler på plads med tjenesterne, og det er ikke altid let for organisationer i mindre EU-lande at lægge pres på tech-giganter som Apple, Amazon, eller Google.
En tværgående EU-lovgivning kan betyde, at disse store selskaber kan blive tvunget til at åbne op for pengepungen. Men det kan også betyde, at lokale foranstaltninger i medlemslandene, der har til formål at fremme det lokale kulturmiljø, kan blive ensrettede, og dermed kan nogle særlige vilkår især i mindre sprogområder gå tabt.
Nu, hvor resolutionen er blevet vedtaget, er det næste skridt udformningen af et konkret lovforslag. Det kan dog tage flere år, før et sådant forslag ligger klar, er forhandlet på plads, vedtaget og sat i kraft.
