Forside * Nyheder

Samsung teaser en ny assistent til mobilen: Galaxy AI

-

Samsung er på vej med Galaxy AI, en assistent der via kunstig intelligens skal kunne hjælpe med flere opgaver på mobilen

Samsung er på vej med en ny AI-assistent, som skal integrere kunstig intelligens på nye måder i mobilteknologien. Det fortæller Samsung i en udmelding.

Annonce:

Galaxy AI repræsenterer en ny generation af mobil kunstig intelligens, som er designet til at forbedre de områder, der betyder mest for brugerne: glidende kommunikation, effektivitet i arbejdet og frihed til kreativ udfoldelse.

Den AI-teknologi som ligger bag er skabt gennem Samsungs egen forskning samt samarbejde med førende aktører i branchen og er en blanding af on-device og cloud-baseret AI. Denne kombination sigter mod at opgradere den mobile brugeroplevelse, samtidig med at den beskytter brugerens sikkerhed og privatliv.

Et eksempel på Galaxy AIs evner er ‘AI Live Translate Call’, som snart vil tilbyde realtids lyd- og tekstoversættelse under telefonopkald, integreret direkte i telefonens opkaldsfunktion. Denne funktion fjerner behovet for tredjepartsapplikationer og holder private samtaler sikret på enheden.

“Mobilteknologi har en utrolig evne til at muliggøre produktivitet, kreativitet, forbindelser og meget mere for mennesker over hele verden, men indtil nu har vi ikke set det fulde potentiale for mobile AI-løsninger,” fortæller Claus Holm, Landechef for Samsung Danmark, og fortsætter: “Galaxy AI er vores mest omfattende intelligens til dato, og det vil ændre på måden, vi ser på vores telefoner.”

Galaxy AI forventes lanceret i starten af næste år.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.