Intel hvem? Chips til AI-brug sælger som varmt brød, og det skaber omvæltninger på chipmarkedet.
2023 har i den grad været NVIDIAs år på chipmarkedet. Og det betyder, nu hvor de fleste chipproducenter har fremlagt deres regnskaber for kalenderårets tredje kvartal, at NVIDIA nu er den største chipproducent på planeten. I hvert fald når man måler på virksomhedens omsætning.
Det betyder, at NVIDIA har overhalet deres Silicon Valley-nabo, Intel, der ellers har siddet på tronen i årtier (i hvert fald indtil ARM-boomet begyndte). Men hvad mere er, så har NVIDIA også overhalet et par andre giganter, nemlig Samsungs chipdivision og selv TSMC, der ellers sidder på et nær-monopol, når det gælder selve fremstillingen af chips.
Denne konklusion er blevet draget af Dan Nystedt, en tidligere journalist, der nu analyserer chipmarkedet fra sin base i Taiwan. Ifølge hans estimater af salgstal og indtægter baseret på kvartalsregnskaberne har NVIDIA lige netop overhalet TSMC som den mest omsættende virksomhed på chipmarkedet i tredje kvartal.
Ifølge et indlæg fra Nystedt på X er NVIDIA også godt på vej til at blive nummer to, når man ser på hele årets omsætning. Her forventes TSMC at komme ind på en førsteplads, men NVIDIA vil overhale både Intel og Samsung på årsomsætningen, hvis Nystedt får ret.
Brug for GPU
Som man kan se på Nystedts graf (herunder) er det især her i 2023, NVIDIA har fået rygvind. Det skyldes, måske ikke overraskende, det generative AI-boom. Som de med interesse i chips vil vide, er det primært GPU’er, der bruges til at drive den form for kunstig intelligens, der lige nu breder sig med lynets hast til alle hjørner af vores virkelighed.
Forskellen på CPU’er og GPU’er går helt tilbage til 1940’erne og forskellen mellem det såkaldte von Neumann-design (sommetider også kaldet Princeton-designet) og Harvard-designet, hvor den primære forskel er at von Neumann-designet benytter den samme hukommelse til alle beregninger og instrukser, og i Harvard-designet er disse splittet op i to forskellige hukommelsesblokke.
Harvard-arkitekturen er derfor hurtigere, men også dyrere, end von Neumann-arkitekturen, der slås med en data-flaskehals fra den ene hukommelsesblok. Af samme grund har man typisk anvendt Harvard-arkitekturen til GPU’er og von Neumann-arkitekturen til CPU’er. GPU’er leverer ren, rå ydelse og hastighed og derfor er de så anvendelige i AI-sammenhænge.
NVIDIA har en hel division, de kalder for deres Data Center Business, der leverer højtydende GPU’er (som i virkeligheden er Harvard-baserede processorer, eftersom de bruges til meget mere end grafik) til datacentre, der bl.a. er fokuseret på afvikling af AI-processer. Og eftersom behovet for dette er skudt i vejret siden 2022 har NVIDIAs Data Center Business-omsætning gjort det samme.
Ikke færdig med fyrre
Det er måske meget passende at omsætningen skyder i vejret i år, eftersom firmaet i 2023 kan fejre sit 30-års jubilæum. Firmaet startede med at lave grafik-orienterede chips til det voksende PC-marked i 1993 og er stiftet af bl.a. Jensen Huang, der stadig er firmaets CEO.
Og nej, til trods for navnet har han ikke nogen dansk baggrund. Han er født Jen-Hsun Huang (eller Huang Jen-Hsun for nu at være helt korrekt) i Taiwan, men hans forældre emigrerede først til Thailand og siden til USA, da han var omkring 10 år gammel.
Som så mange andre amerikanske emigranter af asiatisk afstamning begyndte han at kalde sig selv, hvad der for ham var et engelsk-klingende navn, i stedet for at skulle udholde amerikanernes kiksede forsøg på at udtale Jen-Hsun. ”Jensen” lød lidt som Jen-Hsun, og var et udbredt navn i Californien på grund af de danske emigranter, der landede der i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet.
