Forside * Nyheder

Viaplay udsætter regnskab efter salgsrygter

-

Viaplay Group har udsat fremlæggelsen af deres Q3 Regnskab grundet finansielle udfordringer og salgsrygter

Mediekoncernen Viaplay Group har udskudt offentliggørelsen af deres tredje kvartals regnskab til senest 29. november. Dette kommer efter intens dialog med nogle af selskabets største aktionærer og långivere omkring potentielle kapitalrestruktureringer og salg af ikke-kerne internationale aktiviteter. Det skriver MediaWatch

Annonce:

Viaplay Group har oplevet betydelige økonomiske udfordringer i 2023. En fejlslagen ekspansionsstrategi førte til, at vækst fra nye markeder ikke matchede forventningerne, hvilket resulterede i et nettounderskud på fire mia. kr. i første halvdel af året. Som reaktion herpå gik topchef Anders Jensen af, og blev erstattet af Jørgen Madsen Lindemann, tidligere topchef for MTG.

De nuværende dialoger omhandler bl.a. salg og kapitalrestrukturering, med deltagelse af selskabets største aktionærer: den franske Canal+, norske Schibsted og tjekkiske PPF Group.

Som svar på de økonomiske vanskeligheder har Viaplay Group igangsat en omfattende spareplan, samtidig med en strategisk gennemgang af alle muligheder for at sikre selskabets overlevelse. Dette har ført til en ny strategisk retning med fokus på kerneforretningen, som omfatter de nordiske lande, Holland og Viaplay Select, og en ændring i indholdsstrategien.

Efter sommer har Viaplay Group reduceret medarbejderstaben med 30 pct.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.