Forside * Featured

DRTV retter login-problem

-

En fejl gjorde at flere oplevede at blive logget ud igen og igen

Hvis du tidligere har oplevet at blive logget ud af streamingtjenesten DRTV igen og igen, er der gode nyheder. DRTV har gjort tekniske justeringer og fortæller nu til Flatpanels at problemet nu skulle være løst.

Annonce:

Tilbage i august rullede DRTV en ny login-funktion ud. I første omgang er det frivilligt at bruge, men fra næste år bliver det obligatorisk at logge på tjenesten, for at have adgang til on demand-indholdet. Til den tid vil man kun kunne se live tv uden et login.

Men efter opdateringen til den ny login-funktion, som virker på tværs af enheder, der oplevede flere brugere hyppige logout. Som om tjenesten ikke kunne huske login fra gang til gang.

Nu bekræfter Jesper Persson, Områdechef for Digitale Produkter-Streaming hos DR, overfor Flatpanels, at der var en fejl i login-funktionen som førte til, at brugere blev logget ud igen.

Det var en fejl i første uge som forårsagede den oplevelse, men dem der havde været på og fået fejlen, fortsatte med at se problemet i de følgende uger i september. DRTVs teknikere har nu rettet fejlen, så hvis du tidligere oplevede problemer, kan du forsøge at logge ind igen.

Nu skulle det igen fungere som tiltænkt, at man forbliver logget på. Først efter 6 måneder uden besøg til DRTV vil systemet automatisk logge brugeren af.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.