Forside * Fokus

Disney+: Tiltag mod kontodeling breder sig til Norden

-

Disney+ tager skridt til at hindre deling af abonnementer i Norden og udsender opdaterede brugerbetingelser

Streamingtjenester går i denne tid mod kontodeling, hvor brugere deler deres loginoplysninger med andre for at minimere omkostningerne. Dette ses som et indtægtstab for virksomhederne, hvilket har medført en stramning af brugerbetingelserne. Netflix tog dette skridt sidste forår, og nu følger Disney+ efter i Norden.

Annonce:

Vi vidste godt at det var på vej, for Disney+ havde indledt tiltag mod kontodeling i Canada, med start fra 1. november. Men allerede nu breder det sig til Norden. Norske abonnenter modtog i weekenden en e-mail fra Disney om ændringer i brugervilkårene, der træder i kraft 30 dage efter meddelelsen, altså midt i november. Det skriver tek.no

Et særligt punkt i de opdaterede vilkår, angiver at abonnenten er ansvarlig for ikke at dele abonnementet uden for sin husstand. Disney vil analysere kontoens brug for at sikre overholdelse af dette. Overtrædelse kan føre til begrænset eller afsluttet adgang. Derudover kræver Disney i de ny brugerbetingelser, at abonnenter rapporterer enhver “uautoriseret adgang” til deres konto.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.