Forside * Featured

Apple tester tvOS på iPad mini

-
Foto: Shutterstock.com

Apple tester tvOS 17 på en iPad mini og arbejder på en HomePod med skærm

For få dage siden fik magasinet 9to5Mac et første kig på en prototype HomePod med en LCD-skærm på toppen. Ifølge dem så har Apple eksperimenteret med en modificeret iPad mini, der kører tvOS, til brug i en fremtidig HomePod.

Torsdag frigav Apple den første beta-version af iOS 17.2, sammen med tvOS 17.2 beta og andre softwareopdateringer. Interessant nok fandt 9to5Mac ved at dykke ned i firmwaren til tvOS 17.2 – systemet der kører på både Apple TV og HomePod – stærke beviser for, at Apple internt afprøver tvOS på iPad’en.

Annonce:

Hver firmware, som Apple udgiver, indeholder drivere, som angiver hvilke enheder softwaren kan installeres på. Når det kommer til tvOS, omfatter dette kompatible Apple TV-modeller samt HomePods. Seneste tvOS indeholder også drivere til iPad mini 6.

Men der er mere. Ved yderligere søgning opdagede 9to5Mac, at tvOS 17 SDK, som følger med udviklerværktøjet Xcode 15, også indeholder skjult understøttelse af iPad mini 6. I tvOS 17 framework, der indeholder lydkalibreringsdata for hver enhed understøttet, er også blevet opdateret med drivere til iPad mini.

Selvfølgelig var disse filer aldrig beregnet til at blive set af slutbrugere eller endda udviklere og er sandsynligvis rester fra noget, Apple har arbejdet på. Hvad præcist? Formodentlig en ny HomePod med en skærm, der er omtrent på størrelse med en iPad mini, lyder det fra 9to5Mac.

Tidligere i år rapporterede Bloomberg, at Apple har arbejdet på flere nye smart home-tilbehør, herunder en ny smart skærm, der kombinerer HomePod og Apple TV i en enkelt enhed. Nogle måneder senere rapporterede analytiker Ming-Chi Kuo, at virksomheden planlægger at introducere en større HomePod med en indbygget 7-tommer skærm. Til sammenligning har iPad mini 6 en 8,3-tommer skærm.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.