YouSee Streamer samler Tv, streaming og apps styret med fjernbetjening eller stemme
YouSee Streamer er det moderne take på en ”tv-boks”, en enhed der søger at omdanne måden danskerne ser tv og streaming på.
Med fokus på brugervenlighed og effektivitet kombinerer denne nye teknologi tv-kanaler, streamingtjenester og apps i en enkelt, intuitiv brugerflade.
Ifølge en nylig Wilke-undersøgelse for YouSee mener to tredjedele af danskerne, at det ville være fordelagtigt at have én samlet indgang til tv og streaming. Undersøgelsen fremhævede også, at hver tredje dansker føler, at de bruger mere tid på at finde indhold end at se det.
Med YouSee Streamer kan forbrugere placere tv-kanaler som DR1 og TV 2 side om side med populære streamingtjenester som Netflix, TV 2 Play og Viaplay.
Denne integration betyder, at brugerne kan skifte fra live tv til streaming uden besvær og uden at skulle skifte input på deres tv eller navigere gennem forskellige enheder. Der understøttes også stemmestyring.
Enheden er en Google TV streamer, med YouSee Play på toppen.
YouSee er ikke en app, men integereret i brugerfladen, og der er mulighed for søgning på tværs af indhold.
Modsat Googles enheder er YouSee Streamer reklamefri, og den medfølgende fjernbetjening har også programknapper for direkte valg af en tv-kanal, ligesom der er mulighed for at zappe mellem tv-kanalerne.
Men da det er Google TV, vil der også kunne installeres andre apps.
Christian Morgan, CEO hos YouSee, kommenterer lanceringen med entusiasme: “Med YouSee Streamer samler vi alle kanaler og tjenester fra YouSee Play i én brugerflade til tv’et. Den smarte enhed gør det nemt og enkelt at vælge mellem de store mængder af indhold”.
En del af charmen ved den nye YouSee Streamer er dens kompakte design, der gør det nemt at skjule den bag et tv eller endda tage den med på ferie inden for Europa.
Fjernbetjeningen benytter Bluetooth, så streameren behøver ikke være synlig for betjening.
TV-distributøren har også taget skridt for at sikre, at deres kunder altid har adgang til det indhold, de elsker, ved at inkludere funktioner som “Fortsæt med at se” og “Forslag til dig” i brugerfladen.
Det er også muligt at tage enheden med på tur. Den kan frit bruges i Danmark, og i udlandet indenfor EU i op til 30 dage inden den skal hjem til Danmark igen.
YouSee Streamer er bygget til at give abonnenter på YouSee Play en mere sammenhængende brugeroplevelse, med mulighed for en fysisk fjernbetjening. Men den kan bruges af alle YouSee tv-kunder.
“YouSee Streamer leverer en ny måde at se underholdning på og imødekommer efterspørgslen på en integreret indgang til både tv og streaming”, slutter Morgan.
Pris og tilgængelighed
YouSee Streamer koster kr. 399,-
Sælges fra 20. september
Fakta om YouSee Streamer– YouSee Streamer kan fås i YouSee’s butikker og på yousee.dk fra den 20. september. Præ-installerede streamingtjenester Præ-installerede apps |
Tekniske specifikationerOpløsninger Videoformatforhold Lydformatforhold Wi-fi Output Input Strømforbrug Størrelse Vægt Tilbehør i kassen Anbefaling |