Forside * Featured

TEST: Sonos Move 2 – Den bedste trådløse højttaler er blevet endnu bedre

-

Sonos er klar med 2. generation af deres Move højttalere, da den første generation kom frem i 2019 vakte den stor begejstring hos Sonos brugere, og det bør den nye generation også gøre. Den er forbedret på mange punkter, og så lyder den endnu bedre end 1. generation.

Er du på jagt efter en god trådløs højttaler, og vil du også gerne igang eller fortsætte med Sonos, så skal du læse med her. Vi har testet den nye Sonos Move 2, der kommer med forbedret lyd, endnu bedre batteritid, Bluetooth 5.0 og WiFi 6.

Den nye Move 2 kommer i farverne Sort, Hvid og Olive (grøn), og den koster 3.699,- DKK.

Annonce:

Sonos Move 2 har en IP56 certificering, så du kan høre musik udenfor, også selvom det regner. Men vær opmærksom på at den ikke er vandtæt hvis du taber den i poolen.

Vi har testet den, og her er hvad vi synes.

 

Bagsiden af Sonos Move

Design og installation

Sonos Move 2 ligner sin forgænger i form og størrelse, men der er lavet flere ændringer i forhold til 1. generation. Den har fået Sonos nye betjeningspanel i toppen, hvor du har forskellige haptiske knapper til at styre start / stop og forrige og næste nummer, og så har du en slider hvor du kan styre lydstyrken ved at trække fingeren over området mod højre eller venstre.

 

Betjening på Sonos Move 2

På bagsiden har du stadig et “håndtag” hvor du kan bære højttaleren, og så har tre forskellige knapper. Du har en tænd/sluk, så har du en forbindelsesknap, hvor du kan vælge mellem WiFi og Bluetooth, og så har du en kontakt hvor du kan tænde eller slukke for de indbyggede mikrofoner, der bruges til enten Sonos egen stemmestyring som ikke virker på dansk, eller Amazon Alexa, der heller ikke virker på dansk. Sonos har vinket farvel til Google Assistant, så det kan du ikke få på Sonos Move 2.

På bagsiden finder du også et USB-C stik som kan bruges til opladning på farten, eller til at tilslutte en ekstern kilde og Ethernet, hvis du har brug for det.

Men det lidt aflange cylinderformede design er virkeligt pænt, og den nye Olive grønne farve passer virkeligt godt til mange rum.

Sammen med Sonos Move 2 får du en dockingstation og en USB-C oplader, som gør du kan oplade Move 2, og let tage den med uden at skulle fjerne kabler fra den.

Sonos Move 2 måler 24.1 x 16.0 x 12.7 cm. (H x B x D) og vejer ca. 3 kg.

Installationen er som alt andet Sonos super let. Du sætter strøm til højttaleren, og så kan du via Sonos app til enten iOS eller Android hurtigt forbinde den til dit trådløse netværk, og tilslutte den til et eksisterende Sonos setup eller lave et nyt.

 

Hvordan lyder Sonos Move 2 ?

Jeg er meget begejstret for lyden i Sonos Move 2. Den har fået Sonos egen kalibrering som hele tiden bruger mikrofoner til at justere lyden i forhold til det rum den står i.

Move 2 er udstyret med dual-tweetere som giver en mere fyldig lyd og hvis du hører podcast eller radio giver den ekstra tweet en endnu mere klar vokal. Oven i det er der en woofer som står for dyb bas.

Den ekstra tweeter giver også Move 2 mulighed for at afspille mere “stereo” agtig lyd. At kalde det ægte stereo er nok at tage munden for fuld, men jeg har også en Move 1 stående, og der er klar mere fyldig lyd i Move 2.

Hvis du gerne vil have ægte stereo-lyd med Move 2, kan du købe to, og sætte dem op i et stereosæt. Ikke en øvelse jeg havde mulighed for da jeg kun havde én til test.

Men jeg har kastet alt fra klassisk – til dancemusik efter Sonos Move 2, og den lyder virkeligt godt, hvis du gerne vil have lyd i køkken eller bad.

Har du allerede en Move 1. generation, så kan du sagtens høre forskel på de to modeller, da den ekstra tweeter gør en forskel, men om det er nok til at opgradere mener jeg ikke, men det er 100% sikkert at Move 2 er et sikkert valg hvis du vil have en trådløs batteridrevet højttaler til både indenfor og udenfor.

Lydkvaliteten er klart godkendt på Sonos Move 2.

 

Forbedret batteritid

Sonos Move 2 har forbedret strømforbrug og det indbyggede 44 Wh batteri tilbyder nu op til 24 timers trådløs lyd før det skal lades op igen.

Med den forbedrede batteritid, kan du sagtens tage Sonos Move med på stranden, eller hvor du vil have den med, uden at skulle være bange for at løbe tør for strøm inden du kommer tilbage til en oplader.

Sonos har også forbedret stand-by strømforbruget på Sonos Move 2, så den nu bruger 1,7 watt i stand-by.

 

Du får ikke en mere trådløs højttaler

Med Sonos Move 2 får du både Sonos eget trådløse økosystem, Bluetooth 5.0, og så kan du også bruge AirPlay 2 til at forbinde til Move 2.

Du kan også bruge både Bluetooth og WiFi samtidigt, så du kan dele det du spiller fra din smartphone med resten af Sonos økosystemet.

Hvis du gerne vil have den kablet (hvem vil egentlig det?), kan du købe en USB-C adapter som giver den ethernet port. Det er dog langt fra det som er hovedformålet med en transportabel trådløs højttaler, men den understøtter det da.

 

Sonos App / Økosystem

Sonos app har vi skrevet om mange gange, og selvom det nok er et af de områder hvor Sonos snart skal kaste noget kærlighed, så er Sonos app’ stadig solid hvis du vil forbinde til mange forskellige musik og streamingtjenester. Oven i det så får du Sonos Radio med i prisen, så du kan høre en masse godt trådløst musik uden at have et abonnement.

I App’en har jeg lige nu Apple Music, Sonos Radio og musikken på min NAS, og især din egen musik lider over manglende vedligehold i Sonos økosystem. Jeg køber rigtigt meget musik, og det betyder at det efterhånden tager endog mange minutter at opdatere et Sonos audio bibliotek. Der kan man med fordel bruge f.eks. Plex Media server, og så finde sin musik igennem det interface der er lavet til Sonos.

Bruger du Sonos sammen med f.eks. Apple Music eller Spotify kan du med fordel bruge AirPlay 2 eller Spotify Connect direkte, og det fungerer fantastisk.

 

Konklusion

Sonos Move 2 er i min bog den bedste transportable trådløse højttaler, fordi den både lyder godt, har lang batteritid og så virker den også rigtigt godt både indenfor og udenfor.

Den ekstra tweeter har løftet lyden meget, og det er en no-brainer hvis man vil have en god transportabel højttaler, og allerede har Sonos.

Prisen er høj, men det er langtidsholdbarheden også, så vi ender på en rigtig flot karakter. Har du allerede en Move 1. generation, er der ingen grund til at opdatere, med mindre du gerne vil have to trådløse batteridrevne højttalere.

 

Pris og levering

Den nye Move 2 kommer i farverne Sort, Hvid og Olive (grøn), og den vil være tilgængelig til køb fra den 20. september til en vejledende pris på 3.699,- DKK.

 

Specifikationer (Engelsk)

Audio

  • Amplifiers Three class-D digital amplifiers precision-tuned for the speaker’s unique acoustic architecture power your sound experience.
  • Tweeters Two angled tweeters create a crisp and accurate high frequency response and stereo separation. Woofer One midwoofer ensures the faithful playback of mid-range vocal frequencies and deep bass.
  • Microphones The far-field microphone array uses advanced beamforming and multichannel echo cancellation for quick and accurate voice control and automatic Trueplay tuning.
  • Adjustable EQ Use the Sonos app to adjust bass, treble and loudness.
  • Automatic Trueplay This software continually optimizes the speaker’s sound for its environment and the audio content playing.

Details

  • Dimensions (H x W x D) 9.5 x 6.3 x 5 inches (241 x 160 x 127 mm)
  • Weight 3 kg including battery
  • Finish Matte; Available in Olive, Black and White
  • IP Rating Rated IP56 for protection from dust and high-pressure water streams.
  • Mic Switch Use the switch on the back of the product to disconnect power to the microphones.
  • Bluetooth Button Press to pair with a Bluetooth device.
  • LED Light on the product indicates connection, microphone activity, and mute status.
 

Power and Networking

  • WiFi Compatible with WiFi 6. Connect to WiFi with any 802.11 a/b/g/n/ac/ax 2.4 GHz/5 GHz broadcast-capable router.
  • Bluetooth 5.0 Bluetooth 5.0 supports audio streaming from any Bluetooth-enabled device.
  • Battery 44Wh battery provides up to 24 hours of continuous playback on a single charge.
  • USB-C Charge your phone on the go or connect to an audio source using an auxiliary cable and the Sonos Line-in Adapter. Connect your router with an ethernet cable and the Sonos Combo Adapter (all accessories sold separately).

Apple AirPlay 2 Works with AirPlay 2 on Apple devices iOS 11.4 and later.

Sonos Move 2
DESIGN
LYD (UDFRA STØRRELSE)
BATTERI
PRIS
Læs bedømmelse0 stemmer
Plus
Rigtig god Sonos lyd
USB-C opladning
Lækker "trådløs" strømbase
Flot design
Minus
Stadig ret dyr
4.4
Karakter
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.