Forside * Featured

TEST: Bowers & Wilkins Px7 S2e – Over-Ear hovedtelefoner med fantastisk lyd

-

Er du på jagt efter et sæt over-ear hovedtelefoner med rigtig god lyd, fin aktiv støjreduktion og god batteritid, så bør du læse vores anmeldelse af Bowers & Wilkins Px7 S2e.

Tidligere på året testede vi Bowers & Wilkins Px8, der fik os til at høre englene synge. Derfor tog det os ikke langt tid at sige ja tak, da Bowers & Wilkins spurgte om vi ville teste lillebror Px7 S2e, der er en opgradering af Px7 S2, der kom sidste år.

Nyhederne i de nye Px7 S2e er en helt ny Digital Signal Processor (DSP), der er optimeret af Bowers & Wilkins til at levere forbedret ydeevne med alle typer af streamet musik – inklusive 24-bit high-res lydkvalitet fra kompatible streamingtjenester. Den opgraderede DSP har ligeledes givet Bowers & Wilkins’ ingeniører mulighed for at genindstille Px7 S2es akustiske platform.

Annonce:

Læs her hvad vi synes

 

Etui til Px7 S2e (foto: recordere.dk)

Design og installation

Bowers & Wilkins Px7 S2e kommer i en æske der udover hovedtelefonerne indeholder et etui, der har et lille rum der gemmer på to kabler. Et USB-C til USB-C og et USB-C til minijack.

Bowers & Wilkins Px7 S2e kommer farverne sort, blå, grøn og grå. Modellen vi testede var sort, som helt klart også er den farve jeg synes bedst om. De nye Bowers & Wilkins Px7 S2e koster 3.199,- vejledende.

Hovedbøjlen er udført i hård plast. Både ørepuder og hovedbøjle er beklædt med kunstlæder, og indvendigt polstret med memory-skum, der føles ualmindeligt behageligt at have på i flere timer.

 

Knapperne på Px7 S2e (foto: recordere.dk)

På bagsiden af højre ørekop er der fire fysiske knapper, der bl.a. har en knap til tænd/sluk og bluetooth. Den slider og det føles bare fantastisk med fysiske knapper, i stedet for bare touch. De tre andre knapper er til lydstyrke og så en en multiknap som bruges til musik og tale navigation ud fra hvor mange gange man trykker på den. Udover de fire knapper er der også en USB-C port som bruge til opladning og tilslutning af kablet lyd.

På venstre ørekop har du en enkelt knap der bruges til at vælge om aktiv støjreduktion skal være slået til, og hvor meget den skal være slået til (transparens) . Den kan også indstilles til at styre stemme assistenten fra Bowers & Wilkins Music app.

Hovedtelefonerne vejer 307 gram.

Designet er ualmindeligt pænt, og læner sig meget op af storebror Px8. Og så er de dejlige at have på, også i længere tid af gangen.

Designet er klart godkendt.

 

Etui til Px7 S2e (foto: recordere.dk)

Hvordan lyder Bowers & Wilkins Px7 S2e ?

Bowers & Wilkins Px7 S2e lyder fantastisk. Ikke så godt og rent som storebror Px8, men de har en yderst behagelig lyd. Deres diskant, mellemtone og bas er perfekt balanceret.

Px7 S2e drives af 2 x 40mm dynamiske full range bio cellulose enheder, der styres af den nye DSP som Bowers & Wilkins har opgraderet serien med. Oven i det sidder der 4 mikrofoner, der bruges til at skabe en dynamisk aktiv støjreduktion, som du kan indstille i appen eller via action knappen på venstre ørekop. Den aktive støjreduktion når ikke Sony WH-1000XM5’s kvalitet, men den er rigeligt god i både trafik, bus og i et fly.

Jeg har testet med meget forskellige musik, og uanset hvad jeg smed efter Px7 S2e, så spillede de rigtigt godt. På lydsiden er de mere bløde end f.eks. Sony WH-1000XM5 men på en god måde. Hvis du gerne vil have mere bas, så kan det iøvrigt sættes i app’en.

Tale fra f.eks. podcast og eventuelle videomøder var også ganske god. Og de 2 mikrofoner der er til tale virker også rigtigt godt.

Når det gælder lydkvalitet og ANC så er Bowers & Wilkins Px7 SE2 virkeligt gode, og vil du gerne have hovedtelefoner som samtidigt er pæne at se på, så er det klart et sæt hovedtelefoner du skal have med i overvejelserne.

Jeg har også testet dem på gåture i blæsevejr, og var ikke generet af vindstøj.

Lyden er godkendt.

 

Detaljerne fejler ikke noget på Px7 S2e (foto: recordere.dk)

Bluetooth 5.2

Bowers & Wilkins Px8 kommer med Adaptive Bluetooth 5.2 inkl. aptX Adaptive

aptX HD. aptX. AAC og A2DP, AVRCP, HFP, HSP og BLE GATT (Generic Attribute Profile) profiler.

Hvis du skal ud og flyve kan du bruge det medfølgende USB-C til minijack stik. Og der er rigeligt med batteri til både at flyve frem og tilbage til Asien eller USA.

 

Batteritid – 30 timer.

Bowers & Wilkins Px7 S2e tilbyder op til 30 timers batteritid med ANC slået til, og jeg har under hele testen kun opladet dem da jeg pakkede dem ud, og her hvor jeg er godt igennem det skriftlige har jeg stadig rigeligt med batteri på. Og skulle den være løbet tør, kan man oplade til 7 timers playback med ANC på 15 minutter. Det tog mig ca. 2 timer at oplade fra 5-10% – 100%, så det bør man gøre om natten.

Batteritiden er godkendt.

 

Sådan sidder Px7 S2e (foto: recordere.dk)

Hvordan er Bowers & Wilkins Px7 S2e at have på?

Jeg har testet Bowers & Wilkins Px7 S2e i nogle dage, og jeg har haft dem på mens jeg skrev både denne og iPhone 15 Pro Max anmeldelse, og jeg bruger skærmbriller, og der er det vigtigt at både pasform og tryk på siden af hovedet ikke bliver for hård.

Det er yderst behageligt at have Bowers & Wilkins Px7 S2e på i længere tid, så bruger du briller, så vil du ikke have problemer med at bruge dem.

 

App til Px7 S2e (ill.: recordere.dk)

Bowers & Wilkins App

Bowers & Wilkins Px7 S2e bruger den samme app som andre Bowers & Wilkins bruger, og der kan du sætte støjreduktion op, ligesom du kan opdatere firmwaren på hovedtelefonerne hvis der kommer en opdatering.

App’en fungerer fint, men jeg kommer ikke til at bruge den særlig meget, fordi jeg helst vil betjene hovedtelefoner via musikapp’en eller via touch kontrollerne. Og så skal det lige siges, at det gør mig mere end ualmindeligt irriteret, at man skal oprettes som bruger for overhovedet at kunne komme ind i app’en.

 

Konklusion

Bowers & Wilkins Px7 S2e har en fantastisk lyd, en god aktiv støjreduktion og så har de en rigtig god batteritid.

Selvom prisen er lidt høj, så synes jeg faktisk du får meget god lyd og design for pengene.

Bowers & Wilkins Px7 S2e ender på en flot karakter, og skal du ud og kigge efter trådløse over-ear hovedtelefoner, så vil jeg klart anbefale at du tager et kig på Bowers & Wilkins Px7 S2e undervejs.

 

Pris og levering

Bowers & Wilkins Px7 S2e kommer farverne sort, blå, grøn og grå. Modellen vi testede var sort, som helt klart også er den farve jeg synes bedst om. De nye Bowers & Wilkins Px7 S2e koster 3.199,- vejledende.

Bowers & Wilkins Px7 S2e
Lyd
Batteritid med ANC
Design
Pris
Læs bedømmelse0 stemmer
Plus
Virkelig god lyd
Behagelige at have på
God ANC
god batteritid
Minus
App'en kunne godt trænge til et løft
4.6
Karakter
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.