Forside * Nyheder

Google Podcast-app’en lukker til næste år

-
(Foto: Google)

Siden YouTube alligevel er en af de mest populære steder at lytte til podcasts, synes Google åbenbart, at de lige så godt kan prioritere podcasts der.

Det er ikke kun YouTubes Premium Lite-abonnement, som Google nu vælger at lukke. Deres enkeltstående podcast-app, Google Podcast, er også på vej i graven. Det skriver firmaet på YouTube-bloggen.

I stedet skal Googles podcast-tiltag prioriteres i YouTube og YouTube Music. Og selv om man måske kunne være bekymret over det, ser ud som om, det ikke kommer til at kræve betalt abonnement at tilgå gratis-podcasts.

Annonce:

Allerede tidligere i år gav Google nemlig mulighed for at lytte til podcasts i YouTube Music uden at brugerne skulle til lommerne. Det skete dog kun i USA til at starte med, men udmeldingen fra Google kan læses som at det også bliver rullet ud til resten af verden.

I hvert fald skriver Google, at de regner med at rulle podcasts ud på YouTube Music globalt inden året er omme. I USA har brugerne også adgang til downloads, baggrundsafspilning (f.eks. under bilkørsel) og mulighed for at skifte mellem video og audio, når en podcast inkluderer begge dele.

Vil investere mere i podcast-området

Den sidste form for podcasts har tilsyneladende været en succes for Google i højere grad end den dedikerede podcast-app. Næsten fjerde amerikaner bruger ifølge analysefirmaet Edison YouTube som deres primære destination for podcasts.

23% af alle amerikanere, der lytter til podcasts ugentligt, gør det på YouTube, hvilket jo er en hel del. Det skal sammenlignes med at kun 4% af podcastlytterne bruger Google Podcast-app’en. Undertegnede journalist er dog en af dem, og vil savne app’ens fine integration med Android Auto, når den forsvinder næste år.

Google vil overordnet set satse en hel del på podcasts til næste år. Firmaet skriver, at de har tænkt sig at investere kraftigt i podcast-oplevelsen på YouTube, men om det kun handler om interfacet eller også selve podcast-indholdet, vil kun tiden vise.

Googles største konkurrenter på området, Spotify og Apple, har begge investeret i podcast- indholdsproduktion, med det mest berømte tilfælde værende The Joe Rogan Experience-podcast’en, som Spotify nu distribuerer.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.