Forside * Nyheder

Elgiganten på vej ind på markedet for brugt elektronik

-
Foto: Elgiganten

Nu vil Elgiganten også med på bølgen af cirkulær økonomi og sælge brugt elektronik som mobiltelefoner

Den bæredygtige bølge har taget fart i Danmark, og nu vil også store elektronikforhandlere som Elgiganten tage del i bevægelsen. Det skriver EB.dk

Allan Olderkjær, som er Sales Manager i Elgigantens Telecom-departement, løfter sløret for, at Elgiganten vil kaste sig ind i salget af brugte elektronik. Dette sker efter, at deres norske søsterselskab, Elkjøp, har annonceret, at de vil indtræde på det brugte marked.

Annonce:

“En brugt smartphone kan ofte koste næsten lige så meget som en ny. Men uden garanti ved handel mellem private, er det svært at vide præcis, hvad man får,” påpeger Allan Olderkjær, og forsætter: “Men med vores koncept vil kunderne få en brugt telefon, der har gennemgået grundige tjek, og som kommer med hele to års garanti.”

Fredrik Tønnesen, som er koncernsjef for Elkjøp i Norden, understreger vigtigheden af at gøre brugt handel sikker og enkel. “Vi ønsker at give vores kunder samme tryghed og kvalitet som ved køb af et nyt produkt”, siger han.

I Danmark ser Elgiganten også et stort potentiale i konceptet. Med en stigende interesse for genbrug og bæredygtighed blandt forbrugerne mener Allan, at tiden er inde til at udvide sortimentet.

“Ved at tilbyde vores kunder brugte produkter giver vi dem nyt liv. Dette er ikke kun godt for kunden, men også for miljøet og for os som forhandler,” afslutter Allan.

Elgigantens initiativ vil give danske forbrugere endnu flere muligheder, når det kommer til bæredygtigt forbrug og valg. Det bliver spændende at se, hvordan dette vil påvirke det danske marked for brugt elektronik i den nærmeste fremtid.

Salg af bl.a. brugte mobiler er indledt i Norge og Sverige, men endnu er der ikke sat dato på hvornår Elgigantens danske butikker følger med.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.