Der er efterhånden mange spillere på smart lys markedet. Og Twinkly er en af dem. Vi har testet Flex og Dots, der henholdsvis er en lystribe og en lyskæde, der kan kobles på dit smarte hjem.
Da jeg startede med mit smarte hjem, var det primært Philips Hue der kom ind for døren. Det var et fordi det var let og bruge, men siden da er der kommet mange nye spillere på markedet, og fælles for mange af dem, er at de laver nogle ret spændende produkter som kan bruges til både dagligt – og specielt lys. En af dem primært til det sidste er Twinkly, der har specialiseret sig i festligt lys, som kan bruges til højttider og rum, hvor man gerne vil have lidt ekstra kulør på tilværelsen.
Vi har testet Twinkly Dots og Flex, der er en lyskæde og en lysstribe, som kommer med WiFi og Bluetooth understøttelse, en god app og ikke kræver en smart hub for at komme i gang. Til gengæld understøtter den også Homey og Home Assistant, Amazon Alexa, Raser Chrome og Apple HomeKit.
Hvad er Twinkly Dots ?
Twinkly Dots er en lyskæde af farvede lys, der kommer med enten 400, 200 eller 60 LED pærer på en lang række, der kan bruges til både træer (indenfor) og og hænges på væggen.
Twinkly Dots virker både stand-alone men kan også kobles sammen med Raser Chrome, så den kan styres af en computer, og så skifte farve udefra det du spiller.
Hvad er Twinkly Flex ?
Twinkly Flex er en lysstribe der kommer i enten 2 eller 3 meters længde, og kommer i en blød silikone, der gør du kan forme den som det passer dig. Striben understøtter op til 16 mio. forskellige farver. Der er i øvrigt 5 cm mellem hver diode, så ud af hvor mange dioder man vælger er længden på lyskæden forskellig.
Den kan let monteres på væg, men også monteres bag – eller under møbler hvis man ønsker at lave en sekundær farverig lyskilde.
Også Flex understøtter stand-alone og Razer Chrome, hvis du vil bruge det sammen med din computer.
Installation
Vi modtog Twinkly Dots og Flex i hver sin æske, som indeholder lyskilden, der er forbundet til sin egen strømforsyning og diverse fittings til ophæng. Installationen tager ikke mange sekunder. Du tænder for det Twinkly produkt du har modtaget, og via Twinklys egen app, så sætter man dem op på ens trådløse netværk, og så er man ellers i gang.
Twinkly har gjort meget ud af at fungerer godt som stand-alone, men jeg har også testet det sammen med Homey Pro 2023 som jeg testede for ikke længe siden, og også der har Twinkly en rigtig god app, der gør du kan integrere det med dit smarte hjem. Dette gør sig også gældende med Google Home og Apple HomeKit. Man skal dog være opmærksom på at Apple HomeKit kræver en firmwareopdatering.
Efter installationen er det blot at gå ind i Twinkly app’en og så kan man ellers sætte sit lys op som det passer en.
App fungerer godt, men det er endnu sjovere med en home hub
Twinkly’s app fungerer rigtigt godt. Her kan du betjene alt dit lys, ligesom du kan designe nye farvekombinationer og sætte flere Twinkly enheder sammen til at reagere ens.
Du kan også hente andres farvekombinationer fra et enormt galleri som du kan hente ind og bruge selv. F.eks. var der et Pride tema, eller hvis du køber nogle af de andre Twinkly produkter, så kan du også lave tegninger og billeder med dit lys.
App’en er super let at bruge, men det ville være lækkert hvis Twinkly lavede et par widgets som man kunne bruge direkte fra telefonens hjemmeside. Det var der ikke på iOS.
Men så er det godt at Twinkly understøtter de vigtigste smart home økosystemer, og er nemme at sætte op med dem. Jeg har selv Homey Pro 2023 modellen, og der kan man hente en app, der understøtter Twinklys produkter og så styre dem sammen med resten af sit smart home. Det skal dog siges, at jeg har hørt fra brugere af Homey, at de oplever at Twinklys servere er ustabile i perioder.
Og selvom Twinkly’s app er god, så er det endnu sjovere at bruge Twinkly sammen med resten af ens smart home.
Konklusion
Twinkly er et spændende bekendskab, der gør at man kan få lys til alle lejligheder. Vi har kun testet to af de mange produkter, men du kan både finde hele lystræer, Squares, og lyskæder og striber i alle former og størrelser, så det er bare at vælge ud fra det behov man har.
Prisen er ikke skræmmende, og det faktum at Twinkly bruger Bluetooth og WiFi gør det nemt at sætte op, og administrere.
Så er du på jagt efter smart lys som ikke bare er en pære, så bør du tage Twinkly med i dine overvejelser. Og har du allerede et smart home økosystem så virker Twinkly også med det.
Pris og levering
Twinkly Dots 400 koster omkring 850,- på nettet, men vi har set den helt ned til 799. Du kan finde bedste dagspris her.
Twinkly Flex kommer i 2 og 3 meter, og koster fra ca. 400,-. Du kan finde bedste dagspris her.