Forside * Featured

Googles AI-værktøj Bard kommer til Danmark

-

Googles samtalebaserede AI-værktøj Bard kan øge produktiviteten og hjælpe med at løse kreative opgaver, store som små. I dag ruller Bard ud i Danmark – og på dansk – som led i en større global udvidelse.

Det er tre måneder siden, at Google lancerede den samtalebaserede AI-tjeneste ved navn ‘Bard’ som et tidligt eksperiment i USA, Storbritannien og siden en lang række andre lande. Nu får mange flere mennesker verden over mulighed for at samarbejde og eksperimentere med Bard. Fra i dag er tjenesten tilgængelig på 40 sprog – herunder i Danmark og på dansk.

Bard er et AI-værktøj, der i modsætning til Googles søgemaskine, som koger store mængder information ned til faktuelle svar og links, hjælper med at udforske og udvide grænserne for din egen kreativitet og skabe nyt, AI-genereret indhold.

Annonce:

Fx kan du bede Bard om at lave en vegetarisk madplan med hjemmelavet mad til den kommende uge eller formulere et godt svar til dine børn på, hvorfor himlen er blå. Eller hvad med en strategi for, hvordan du får læst 20 bøger i løbet af et år? Kun fantasien sætter grænser.

 

Bliver bedre over tid

Bard kører på sprogmodellen LaMDA, en samtalebaseret AI-model, som er trænet på store mængder information. Men Bard er stadigvæk et eksperiment i opstartsfasen. Derfor kan Bard indimellem give svar, der er upræcise eller forkerte. Men i takt med at Bard benyttes af flere mennesker, bliver den gradvist bedre over tid.

Man kan prøve Google Bard her: https://bard.google.com/

Baseret på de seneste måneders feedback fra brugerne bliver der i dag tilføjet nye funktioner til Bard – eksempelvis kan man organisere samtaler bedre, få nye funktioner til kodning mm. Læs mere om de nye funktioner her.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.