USAs højeste retsinstans skal nu afgøre, om Apple har ret i at en distriktsdomstol gik for langt ved stadfæstelsen af dommen fra 2021.
I dag fejrer USA, at en række kolonier 4. juli 1776 løsrev sig fra England ved at udstede en uafhængighedserklæring. Det ser Apple ud til at fejre ved at benytte sig af sin ret til at appellere til en instans, der blev etableret 13 år senere, da nationens fædre endelig kunne blive enige om en forfatning: Højesteret.
Det er ikke så ofte, at sager, der involverer Apple ender i USAs højeste retsinstans. Normalt afgøres de ved de føderale distriktsdomstole, så når Apple vælger at appellere en sag helt til tops, er det fordi, der er tale om noget ganske særligt.
Det er naturligvis den efterhånden årelange og temmelig celebre strid mellem Epic Games og Apple, der er tale om. Og formentlig den retssag, som Apple har været involveret i, der har fået mest opmærksomhed, siden patentretssagerne mod Samsung.
Ifølge Reuters har Apple netop formelt indsendt sin appel til højesteret i sagen. I fredags stadfæstede en af de førnævnte, føderale distriktsdomstole nemlig den dom fra 2021, hvor Apple bl.a. blev tvunget til at acceptere, at brugerne kan betale for apps og in-app-køb udenom Apples eget betalingssystem. Dommen blev stadfæstet, da den føderale distriktsdomstol fredag nægtede at genoptage sagen efter i april at have fældet en dom tilsvarende 2021-dommen.
Højesteret kan afvise sagen
USAs højesteret beskæftiger sig normalt kun med sager, der har relevans for forfatningen. Altså, hvor der for eksempel er tvivl om, hvordan forfatningen skal tolkes i henhold til den relevante sag. Apple mener, at distriktsdomstolen er gået for langt, fordi den stadfæstede en dom, der oprindeligt var baseret på lokal, californisk konkurrenceret.
Med andre ord skal USAs ni højesteretsdommere, når de vender tilbage fra at have fejret uafhængighedsdagen, afgøre om striden mellem Apple og Epic Games har forfatningsrelevans, eller om de to tidligere retsafgørelser er simple, klokkeklare, konkurrenceretslige domme. Hvis det sidste bliver tilfældet, kan højesteret vælge slet ikke at tage sagen og blot henvise til den seneste dom.
Vælger højesteret derimod at tage sagen, kan vi formentlig forvente, at medierne vil dække sagen med lige så stor interesse, som da den begyndte. USAs højesteret er p.t. i vælten på grund af en række afgørelser, der kritiseres for at være politisk orienterede og gennemtrumfet af, hvad kritikere kalder et højreorienteret flertal blandt dommerne. To af dommerne er derudover blevet kritiseret for at have modtaget tjenester og gaver fra politiske donorer.
Apples appel handler angiveligt ikke så meget om at firmaet vil have ret til at være de eneste, der kan distribuere apps på sine platforme. Det har EU allerede umuliggjort – i hvert fald i det meste af Europa – med Digital Market Acts, der træder i kraft til foråret. Lignende lovgivning er også under udarbejdelse i USA.
Det handler tilsyneladende mere om, hvilke betalingssystemer, der skal bruges ved distributionen. Apple opkræver p.t. en 30 procents kommission (den såkaldte ”Apple-skat”) af alle app-transaktioner, og denne kommission lader til at udgøre en ret substantiel del af de over 519 milliarder kroner, Apple angiver som indtjening fra ”tjenester” i sit årsregnskab.
