Forside * Nyheder

Ambilight TV dropper Hue-integrationen

-
Philips OLED908 har ikke integration med Philips Hue

Philips Ambilight TV vil fra i år ikke længere integrere med Philips Hue

Forskellige Philips-produkter har været kendt for at arbejde sammen med en tættere integration, og i flere år har Philips TV kunnet styre smartlys fra Philips Hue, og på den måde udvide Ambilight ud til andre af rummets lamper og pærer.

Men det tætte samarbejde mellem Philips TV og Philips Hue ser ud til at være lagt på is. I følge bloggen Toengel, som fokuserer på Philips-tv, fortæller nu at alle 2023 Ambilight TV har droppet Hue-integrationen. Det skriver Hueblog.com

Annonce:

Hueblog har efterfølgende fået det bekræftet af en talsperson fra TP Vision, som udvikler, producerer og sælger Philips TV i Europa. 2023 Ambilight Philips TV vil ikke understøtte Ambilight+Hue-funktionen, som tidligere års Philips TV-modeller.

Selvom der står Philips på både Hue-produkter og TV-produkter, så er det i virkeligheden to forskellige selskaber som står bag. Philips Hue laves af Signify, mens Philips TV laves af TP Vision.

De forskellige Philips-leverandører har dog hidtil været gode til at samarbejde og promovere hinandens produkter, men her er der i hvertfald et tidligere samarbejde som ikke fortsætter.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.