Selvom vores computere i dag er bedre end for 15 år siden, driller de stadig mellem 11 og 20 procent af tiden, konkluderer et nyt studie fra Københavns Universitet og Roskilde Universitet. Derfor er der store samfundsgevinster at hente ved at nytænke systemerne og inddrage brugerne mere, når de udvikles, mener forskerne bag undersøgelsen.
En endeløst roterende badebold, et program der crasher uden at gemme eller systemer der kræver ulogiske arbejdsgange eller bare ikke virker. De fleste af os kender desværre stadig til bøvl med computeren. For det at hive sig i håret over computere der ikke virker fylder stadig meget hos brugerne, viser ny dansk forskning.
Faktisk så meget, at vi i gennemsnit spilder mellem 11 og 20 procent af vores tid foran computeren på systemer, der ikke virker eller er så svære at gennemskue, at vi ikke kan løse den opgave, vi gerne vil. Og det er langt fra godt nok, mener professor Kasper Hornbæk, der er en af forskerne bag studiet.
”Det er vildt, at tallet er så højt. Men de fleste oplever frustrationer ved computerbrug og kan fortælle en skrækhistorie om en vigtig Power Point, der ikke blev gemt eller et system der gik ned på et kritisk tidspunkt. Alle ved, at det er svært at lave IT-systemer, som matcher folks behov, men tallet burde være langt lavere og vidner bl.a. om at almindelige mennesker ikke bliver inddraget nok, når systemerne udvikles,” siger han.
Professor Morten Hertzum, den anden forsker bag studiet, understreger at de fleste frustrationer opleves i forbindelse med udførelsen af helt almindelige opgaver.
”Frustrationerne skyldes ikke, at folk bruger deres computer til noget meget avanceret, men at den giver problemer i udførelsen af dagligdags opgaver. Det gør det lettere at inddrage brugere i at identificere problemer. Men det betyder også, at problemer, der ikke bliver identificeret og løst, formodentlig frustrerer et stort antal brugere,” siger Morten Hertzum.
Problemerne er kun alt for genkendelige
Til at undersøge problemet har forskerne fået hjælp af 234 deltagere, der i deres daglige arbejde bruger mellem seks og otte timer foran en computer.
I løbet af en enkelt time fik forskerne dem til at indrapportere de situationer, hvor computeren ikke ville makke ret eller hvor deltagerne blev frustrerede over ikke at kunne udføre den opgave, de gerne ville.
De problemer som deltagerne oftest oplevede var bl.a. at: ”Systemet var langsomt”, ”systemet frøs midlertidigt”, ”systemet brød sammen”, ”det er svært at finde ting”. Deltagerne havde bl.a. en baggrund som studerende, revisor, konsulent, men flere af dem arbejdede faktisk også i IT-branchen.
”En del af deltagerne i undersøgelsen var IT-professionelle, mens de fleste af de øvrige deltagere var meget kompetente til at bruge IT og computere. Alligevel støder de ind i de her problemer, og det viser at det er nogle mere fundamentale ting, der er galt,” siger Kasper Hornbæk.
Deltagerne i undersøgelsen angav også at 84 procent af episoderne var sket før og at 87 procent af episoderne kunne ske igen. Og ifølge Kasper Hornbæk er det de samme grundlæggende problemer vi har i dag, som vi havde for 15-20 år siden.
”De to største kategorier af problemer handler stadig om utilstrækkelig performance og svigtende brugervenlighed,” siger han.
Morten Hertzum supplerer: ”Vores teknologi kan mere i dag, og den er også blevet bedre, men samtidig forventer vi mere af den. Selvom downloads går hurtigere nu, opleves de ofte stadig som frustrerende langsomme.”
88 procent bruger computeren på jobbet
Ifølge Danmarks Statistik brugte 88 procent af danskerne i 2018 computere, bærbare, smartphones, tablets eller andre mobile enheder på jobbet. Og her peger det nye studie altså i retningen af, at en halv til en hel dag på en almindelig arbejdsuge muligvis spildes på, at computeren driller.
”Det går en masse produktivitet tabt på arbejdspladserne rundt i Danmark fordi folk ikke kan udføre deres almindelige arbejde, fordi computeren ikke kører som den skal. Derudover skaber det masser af frustrationer hos den enkelte bruger,” siger Kasper Hornbæk.
Derfor er der store samfundsgevinster at hente, hvis vi oplevede færre problemer foran computeren. Gevinster som ifølge Kasper Hornbæk bl.a. kan blive indfriet, hvis der kastes flere ressourcer i at nytænke måden vi præsenteres for fejl på computeren.
”Noget af løsningen kan være at skærme os fra, at computeren arbejder på at løse en fejl. I virkeligheden er der ingen grund til, at vi skal se på en uforståelig boks med kommandoer eller en frossen computer. Computeren kunne sagtens løse problemerne i det skjulte, mens den serverede en back-up udgave af systemet for os, så vi uforstyrret kunne fortsætte med vores opgaver,” siger Kasper Hornbæk.
Samtidig bør brugerne i endnu højere grad involveres af IT-udviklerne, når systemerne designes, så de bliver så lette at bruge -og forstå som muligt. For ifølge forskeren findes der ikke dårlige IT-brugere, kun dårlige systemer.
”Når vi alle har IT omkring os, som vi bander over, så er det meget sundt at konstatere, at det nok ikke er brugerne den er gal med, men derimod dem, der laver systemerne. Studiet viser med al tydelighed, at det stadig halter med den del, og derfor håber vi, at studiet kan sætte mere fokus på at lave mere brugervenlige systemer fremover,” slutter Kasper Hornbæk.
|
Fakta:
|
