Forside * Featured

TV 2 Play ændrer kurs: Begrænser ikke antal streams hjemme

-

I dag trådte nye brugerbetingelser på TV 2 Play i kraft, men de blev ikke så strikse som først antaget

TV 2 Play havde annonceret nye brugerbetingelser på tjenesten fra i dag. Noget der skulle dæmme op for kontodeling, ikke mindst deling af live sport.

Annonce:

I oplægget som blev sendt ud d. 11. maj fik man det indtryk at det fremover kun ville være muligt at streame samme live tv-kanal på én enhed ad gangen, ude som hjemme.

Men i de nye brugerbetingelser er dette ændret til at det kun er tilfældet hvis der streames fra 2 forskellige netværk. Er man hjemme, kan samme tv-kanal live-streames til 2 enheder samtidig, sådan som det hele tiden har været.

I de nye brugerbetingelser står:

“Det er muligt at afspille den samme livekanal på to enheder samtidigt, hvis begge enheder er på samme internet-router. Det betyder, at du i din husstand kan se den samme livekanal fra fx stuen og værelset på samme tid, hvis enhederne er på samme internet og samme IP-adresse fra husets internet-router. Afspilning af samme livekanal på flere enheder samtidig er ikke muligt, hvis enhederne er på forskellige netværk eller forskellige IP-adresser”

TV 2 Play har bemærket, at mange brugere under store live- og sportsbegivenheder deler deres abonnementer med personer uden for husstanden i strid med tjenestens betingelser. Men nu har de altså fundet en løsning hvor der ikke er begrænsninger på deling indenfor hjemmet.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.