Samsungs Galaxy Enhance-X-app er blevet udvidet fra betafasen på Galaxy S23-serien og er nu tilgængelig til en bred vifte af premium Galaxy-smartphones via Galaxy Store. Denne nye billedredigeringsapp giver brugerne mulighed for frit at tilpasse og genskabe deres fotos, især i de øjeblikke, hvor en uønsket skygge, en linseforvrængning eller en ubalance i lyset næsten ødelægger et ellers godt billede.
Galaxy Enhance-X er drevet af AI og tilbyder omfattende billedforbedring med ét tryk samt fleksibilitet til at justere specifikke funktioner, herunder HDR og Moiré-effekt. Denne fleksibilitet giver brugerne mulighed for at få det bedste frem i alle deres fotos.
Kraftfuld og præcis fotoredigering
Når du føler, at dit foto har brug for et mere generelt løft, er Galaxy Enhance-X’s Magic-funktion en one-stop-løsning, der kan foretage omfattende, men intuitive forbedringer af dit billede. Med et enkelt tryk udnytter Magic-funktionen deep learning og AI til automatisk at finjustere visuel støj, sløring og få detaljer, hvilket forbedrer billedkvaliteten markant – med det samme.
Galaxy Enhance-X giver også brugerne en bred vifte af værktøjer, som de kan bruge til at tilpasse deres billeder. HDR analyserer for eksempel højlys, skygger, lysstyrke og kontrast, udvider billedets dynamiske område og gør belysningen rigere uden at gå på kompromis med kvaliteten. Ligesom mange af Galaxy Enhance-X’s funktioner tilbyder den også forskellige intensitetsniveauer – fra 0 til 4 i HDR’s tilfælde. Desuden kommer de billeder, vi modtager via sociale medier eller andre besked-apps, ofte komprimerede til os, efter at de er blevet uploadet online. I sådanne tilfælde øger Upscale-værktøjet opløsningen på billeder under 1 MP med op til fire gange for at opnå ensartede, skarpe detaljer.
Galaxy Enhance-X har funktioner som Fix Moiré og Remove Shadows, så man kan arbejde præcist med bestemte områder. Med Fix Moiré kan brugerne udjævne de gentagne, bølgede mønstre, der ofte opstår, når man tager billeder af bærbare computere, tv eller skærme, og fordi skygger nogle gange kan finde vej ind i billeder selv i veloplyste, indendørs miljøer, isolerer og fjerner Remove Shadows dem for lyse, dristige billeder uden påtrængende silhuetter.
Med Galaxy Enhance-X kan brugerne foretage enkle eller komplekse justeringer af deres billeder, såsom ændringer af HDR- og Moiré-effekter, fjernelse af skygger og korrektion af linseforvrængning. Galaxy Enhance-X har også mulighed for at forbedre og forstørre billeder, der er taget eller downloadet tidligere.
Fra i dag, den 20. juni, kan Galaxy Enhance-X-appen downloades i Galaxy Store til udvalgte Galaxy telefoner:
Galaxy S23 series, S22 series, S21 series, S20 series, Note 20 series, Z Fold4, Z Flip4, Z Fold3, Z Flip3, Z Fold2, Z Flip 5G and Z Flip LTE enheder som opererer på One UI 5.1 eller Nyere. Understøttelse af Galaxy Enhance-X på Galaxy A-serien, Galaxy M-serien og Galaxy-tablets vil være tilgængelig på et senere tidspunkt.