Netflix’s konfrontation med adgangskode-deling har tilsyneladende virket præcis som planlagt, i hvert fald i hjemlandet.
For to uger siden meddelte streaminggiganten Netflix i en pressemeddelelse, som blandt andet var rettet mod danske brugere, at de ville begynde at sende e-mails til brugere, der deler deres Netflix-profil med venner og familie uden for deres husstand.
Dette har resulteret i en betydelig stigning i nye brugere. Det skriver Finans.
Ifølge analysefirmaet Antenna har der i gennemsnit været registreret 73.000 nye brugere hver dag på det amerikanske marked, siden Netflix erklærede krig mod deling af adgangskoder med nogen udenfor ens egen husstand.
Dette tal repræsenterer mere end en fordobling i forhold til de måneder, der gik forud for hvor Netflix slog ned.
Antenna rapporterer, at denne indstrømning af brugere er historisk høj, og overgår endda det antal nye brugere, der kom til under coronalockdowns, da restaurantbesøg og biografture blev erstattet med hjemmeunderholdning med serier over hele verden.
Antenna har dog kun analyseret det amerikanske marked, og det er derfor fortsat uklart, om Netflix’ advarsel har haft den samme effekt i Danmark.