Forside * Featured

Har du råd til et Beosystem 72-23 stereoanlæg?

-

Bang & Olufsen Beosystem 72-23 Nordic Dawn Limited Edition er et luksus designer stereoanlæg til en svimlende pris

Der var engang hvor stereoanlæg fra B&O stod i mange danske hjem. Det gør de nok stadig, men af flere grunde bliver de nok ikke lige udskiftet med dette luksus designer anlæg. Det fås nemlig kun i et begræset antal, og så vil prisen nok kunne afholde mange fra at købe.

Annonce:

Beosystem 72-23 Nordic Dawn Limited Edition beskrives af B&O som en genfødsel af et kendt produkt, konstrueret til at vare og etablere en varig forbindelse.

Systemet kombinerer vinylmusik og musikstreaming på en elegant måde. Beosystem 72-23 inkorporerer over 50 års erfaring inden for design og lydteknik i en samlet pakke. Et stereoanlæg for de kræsne.

Hjertet af systemet er Beogram 4000c pladespilleren, genskabt i en trefarvet kobber-aluminiumsfinish i nuancer af honning, ingefær og rav. Aluminiumsfinishen er kombineret med et fast birketræspanel, der viser et minimalistisk nordisk design.

Den ledsages af et par Beolab 28-højttalere, tilpasset i matchende farver.

Systemet betjenes af en speciel Beoremote Halo i Amber Tone (rav) og et B&O pladespillermøbel i birketræ, der også tjener som et knudepunkt for integration af B&O’s økosystem, opbevaring af vinylsamlinger og en trådløs opladningsstation til Beoremote Halo.

 

Galleri

 

Pris og tilgængelighed

Beosystem 72-23 Nordic Dawn Limited Edition koster ca. 450.000 kr.

Begrænset tilgængelighed. Er kun fremstillet i 100 eksemplarer.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.