Kataloget på Disney+ bliver lidt slankere når disse titler fjernes
Disney fortalte i forbindelse med seneste regnskabsfremlæggelse at de vil slanke Disney+ som led i en spareøvelse.
Nu har de indledt processen med at fjerne indhold fra deres streamingtjeneste, og ifølge magasinet Deadline vil mange serier og specialprogrammer blive fjernet fra Disney+ d. 26. maj.
De titler, der skal trækkes tilbage fra Disneys globale streamingplatforme, inkluderer blandt andet Disney+’s Willow, Big Shot, Turner & Hooch, The Mighty Ducks: Game Changers, Just Beyond, Diary of a Future President, The Mysterious Benedict Society, The World According to Jeff Goldblum, samt Hulu’s Y: The Last Man, Dollface, The Hot Zone, Maggie, Pistol og Little Demon.
Disney meddelte tidligere på måneden at de skal spare mellem 1,5 og 1,8 mia. dollars (mellem 10,3 og 12,4 mia. kroner) på indholdet.
“Vi er i færd med at gennemgå indholdet på vores DTC-tjenester for at tilpasse os de strategiske ændringer i vores tilgang til indholdskuratering”, fortalte Disneys finansdirektør Christine McCarthy i forbindelse med regnskabsfremlæggelsen d. 10. maj.
På det tidspunkt blev der ikke givet nogen detaljer om hvilket indhold som ville blive fjernet.
Disney er blot den seneste medievirksomhed som fjerner indhold fra sine streamingplatforme som led i en spareforanstaltning. Branchen er i gang med at genoverveje omkostninger og strategi på dette område, med fornyet fokus på rentabilitet. F.eks. har Warner Bros. Discovery fjernet adgangen til en række serier fra HBO Max.
Titler som forsvinder fra Disney+ d. 26. majA Spark Story Kilde: Deadline |