Bang & Olufsen Harmony OLED TV vokser og fås nu i en 97″ udgave
Det danske luksus brand Bang & Olufsen lancerer nu et af deres bemærkelsesværdige produkter i en ny størrelse. Det er deres Beovision Harmony TV som nu vokser til 97 tommer.
Hidtil har dette OLED TV været tilgængelig i 65″, 77″, 83″, og så nu også i 97″.
Harmony TV kommer med flere farvekombinationer og valg af træfronter til højttalerne som kan glide op fra “parkeret” til “i brug”.
Beovision Harmony 97″ vil være tilgængelig i farverne Black Anthracite, Natural Aluminium og Gold Tone, kombineret med nye træ- og aluminiumshøjttalerbetræk designet til at matche det 2,15 m brede kabinet.
Det 97″ Beovision Harmony TV vil, ligesom dets mindre søskende, kunne anvende et indbygget 7.1 surround sound-modul til at forbinde det problemfrit med eksterne højttalere som B&O’s Beolab 90, Beolab 50 og Beolab 28 for at forbedre det allerede kraftige (450 W!) indbyggede lydsystem.
En ikke uvæsentlig detalje er dog at hvor Beovision Harmony 83″ er i 8K UHD-opløsning på displayet, så er Beovision Harmony 97″ på 4K UHD-opløsning.
Pris og tilgængelighed
Beovision Harmony 97″ koster kr. 404.350,-
Hvis det har interesse så starter levering 15. maj