Forside * Featured

TV 2 Play: Slut med deling af livekanaler – begrænses til én enhed

-

Fra den 12. juni vil der være ændringer i betingelserne for livekanaler på TV 2 Play. Det vil ikke længere være muligt at afspille den samme livekanal på mere end én enhed ad gangen.

Ændringen kommer som et modtræk fra TV 2 Play for at imødegå kunder, der deler deres abonnement uden for husstanden, især i forbindelse med sportsbegivenheder.

Annonce:

“Vi har oplevet, at der under store live- og sportsbegivenheder er brugere, der deler deres TV 2 Play-abonnement med personer uden for husstanden, såsom familiemedlemmer, venner og bekendte. Dette er imod vores brugerbetingelser, da man kun må dele sit TV 2 Play-abonnement med dem, man bor sammen med,” skriver TV 2 som begrundelse under deres nye brugerbetingelser.

Du vil stadig kunne afspille indhold fra dit TV 2 Play-abonnement på to enheder samtidigt. Dog vil den samme livekanal kun kunne afspilles på én enhed ad gangen.

Desværre betyder dette, at kunder, der deler abonnementet inden for husstanden og dermed overholder betingelserne, også vil blive påvirket af denne nye politik.

TV 2 starter med IP blokering

TV 2 oplyser, at de har undersøgt muligheden for at implementere en IP-relateret adgang. På nuværende tidspunkt anses IP-relateret adgang ikke for at være en hensigtsmæssig løsning, men TV 2 undersøger stadig alle muligheder.

Umiddelbart virker det som en let løsning for TV 2 at implementere, men det er en ugunstig løsning for kunderne.

Fra den 12. juni vil det derfor ikke være muligt for dig og din husstand at afspille livekanalen TV 2 på to forskellige enheder samtidigt, f.eks. et fjernsyn og en tablet. Du vil stadig kunne afspille andre livekanaler som f.eks. TV 2 Sport på en anden enhed samtidigt. Det vil også stadig være muligt at afspille f.eks. livekanalen TV 2 på én enhed, mens du ser et on demand-program på en anden enhed.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.