Apple klar med vigtige opdateringer til iPhone, iPad og Mac
Apple har lanceret iOS 16.4.1, iPadOS 16.4.1 og macOS 13.3.1 opdateringer til iPhone, iPad og Mac, og det anbefales at installere dem hurtigst muligt, da de alle indeholder essentielle sikkerhedsforbedringer. Det skriver MacRumors
Apples sikkerhedsdokumenter for iOS og macOS viser, at den nye software indeholder rettelser for to forskellige sårbarheder, som Apple har bekræftet er blevet udnyttet aktivt.
IOSurfaceAccelerator-sårbarheden kunne tillade en app at køre tilfældig kode med kerneadgang. Apple har adresseret problemet ved at forbedre inputvalideringen og dermed undgå skrivning uden for fastsatte grænser.
WebKit-sårbarheden kunne give mulighed for at køre kode via ondsindet webindhold. Apple har løst dette ved at forbedre hukommelseshåndteringen.
Google Threat Analysis Group og Amnesty Internationals Security Lab har fået æren for at opdage og rapportere begge problemer til Apple.
Derudover har Apple udgivet en Safari 16.4.1-opdatering til macOS Monterey og macOS Big Sur, som formodentlig også løser WebKit-sårbarheden.