Er du på jagt efter et par gode in-ear hovedtelefoner, der ikke koster en herregård, og samtidigt giver dig aktiv støjreduktion og en god batteritid, så skal du kigge på OnePlus Buds Pro 2.
I februar frigav OnePlus deres OnePlus 11, og sammen med den lancerede de også OnePlus Buds Pro 2 som vi har haft liggende på hylden til test, og først nu har haft tid til at kigge nærmere på. De nye In-ear hovedtelefoner fra OnePlus kommer med Bluetooth 5.3, og bygger videre på det eksklusive design OnePlus lancerede med OnePlus Buds Pro 1 for over et år siden.
OnePlus Buds Pro 2 er lavet i samarbejde med Dynaudio og Hans Zimmer, der har sikret at de giver den bedste lyd som OnePlus Buds Pro 2 kan tilbyde.
Vi har testet OnePlus Buds Pro 2, og her er hvad vi synes.
Udpakning og design
OnePlus Buds Pro 2 kommer i en æske, der udover de trådløse in-ear øretelefoner indeholder et elegant sort batteri-etui, et USB-A til USB-C opladerkabel samt tre sæt sæt ørepropper, så du kan finde præcis den størrelse der passer til dine øre.
Ligesom foregængeren minder designet meget om AirPods Pro 2, og det gør måden de betjenes på også, men mere om det senere. Modellen vi testede kom i mat-sort, hvor både etuiet og øretelefonerne var sorte, og så var stilkene på øretelefonerne i en elegant mørk krom-finish. Etuiet er lavet i hård plast, og kommer med både trådløs Qi – & Warp-Charge opladning. Etuiet åbner som en pilleæske, og på indersiden af etuiet finder du også en pair knap, hvis du vil parre dem med mere end en telefon eller computer.
OnePlus Buds Pro 2 kommer i både sort og en grøn variant, så det er op til dig hvad farve du selv vil vælge.
Installationen er super let, uanset om du bruger Android eller iOS. Den er især let på OnePlus smartphones, hvor man ikke skal installere ekstra software, fordi OnePlus har indbygget support for betjening og opsætning af øretelefonerne direkte i deres OneUI brugerflade. Andre Google Android mobiler har “Google Fastpair”, mens du på iOS installeres de som almindelige bluetooth hovedtelefoner, men du kan faktisk bruge app’en “HeyMelody” fra App Store, der gør det muligt at betjene og firmware opdatere OnePlus Buds Pro 2, hvis du har en iOS telefon.
OnePlus Buds Pro 2 er iøvrigt beskyttede mod regn og støv med en IP55 certificering. Etuiet har en iPX4 certificering.
Jeg er vild med designet af OnePlus Buds Pro 2, der i min bog både føles godt i ørene og også i øjnene når man ser på dem.
Hvordan lyder OnePlus Buds Pro 2 ?
OnePlus Buds Pro 2 lyder rigtigt godt. Jeg er vild med både diskant, mellemtone og bas.
Inde i de små ørepropper sidder der en 11 mm bashøjttaler samt en 6 mm tweeter dobbelt driver.
OnePlus bruger Audio ID2.0 til at få de indbyggede mikrofoner og højttalere til at teste din lydkvaliteten for dig, og ved at tune lyden specifikt til din hørelse. Og så kommer OnePlus Buds Pro 2 med det opgraderede LHDC 4.0‑codec, derarbejder bag kulisserne for at sikre problemfri Bluetooth-lydstreaming.
Jeg testede OnePlus Buds Pro 2 med mine sædvanlige præferencer, der består af en god blanding af dance, elektronisk musik, rock og world-music. Og Jeg er imponeret over hvor meget lyd OnePlus får ud af disse enheder.
OnePlus har udviklet OnePlus Buds Pro 2 sammen med Dynaudio og Hans Zimmer, der har stået for ydelse og tuning af hovedtelefonerne.
Og så er jeg imponeret over hvor meget bas OnePlus har fået plads til i det lille kammer der nødvendigvis må være i en lille øretelefon. Oven i det, har OnePlus Buds Pro adaptiv aktiv støjreduktion, så du kan vælge om du vil have transparent, smart eller hård aktiv støjreduktion, der kan fjerne helt op til 48db støj. Det er 8db mere end forgængeren.
Du kan også bruge “Zen mode Air” som giver dig mulighed for baggrundsstøj (eller lyd hvis du synes det er det), hvor du kan høre alt fra fugle til lejrbål. Igen ikke en funktion jeg personligt selv vil bruge.
Podcast og telefonopkald lyder også godt, og den aktive støjreduktion virker godt. Alt i alt – OnePlus Buds Pro 2 lyder endog rigtigt godt, og for 1.399 kr får du rigtig meget lyd til pengene.
Yderst behagelige at have på, og lette at betjene
OnePlus Buds Pro 2, er meget behagelige at have på, på samme måde som AirPods Pro 2. Silikone propperne gør at du ikke får ondt i ørene af at gå med dem i langt tid, og den medfølgende app gør at du kan måle præcist hvilken silikone prop der passer bedst til dine ører.
Betjeningen af OnePlus Buds Pro 2 er præcis på samme måde som Apple AirPods Pro serien. Du presser på stilken for at starte og stoppe musik, og presser flere gange for andre funktioner. Det virker præcist og godt, og gør det let at skifte numre og stoppe musikken. Du får et lille klik i øret når den har registreret dit tryk.
Øretelefonerne har en IP55 certificering imod vand og støv, og etuiet har en IPX4 certificering.
Batteritid godkendt
OnePlus Buds Pro 2 kommer med op til 39 timers batteritid når man kombinerer etui og hovedtelefoner, hvis man spiller lavt og uden aktiv støjreduktion, men bruger du dem som man normalt gør, med aktiv støjreduktion slået til, og med positiv lydstyrke, så ligger batteritiden på op til 6 timer per opladning, og så har du yderligere tid i batteri-etuiet.
Til gengæld er de hurtige at genoplade. Etuiet kan få yderligere 10 timers batteritid på 10 min. med Warp Charge, og du kan også oplade etuiet med trådløs Qi opladning.
Batteritiden er godkendt.
Konklusion
OnePlus Buds Pro 2 er et imponerende sæt in-ear øretelefoner, hvor du får ekstremt god lyd til prisen.
Designet er yders elegant og genkendeligt, og især den mat sorte model vi testede er i min optik pæne. Og for 1.399,- får man rigtig god lyd, et smukt design og god betjening uanset om man bruger dem på Android eller iOS.
Vi kvitterer med “Et godt køb”, og kan klart anbefale at man tager OnePlus Buds Pro med i overvejelserne hvis man er på jagt efter en konfirmationsgave eller et par in-ears til eget brug.
Pris og levering
OnePlus Buds Pro 2 kan købes i farverne grøn og sort, og koster vejledende 1.399,-, men er set flere steder til under 1.300,- . Du kan se bedste dagspris her.