Forside * Nyheder

Milliardoverskud i Norlys

-

Norlys præsterer stærkt i udfordrende år og hentede i 2022 mere end 4 mia. i overskud

I 2022 opnåede Norlys et resultat før skat på 4,2 milliarder kroner. Dette overskud muliggør yderligere investeringer i vedvarende energi og fremtidssikret infrastruktur, hvilket gavner både andelshavere og den grønne omstilling. Det skriver Norlys i en udmelding.

Annonce:

Energiområdet og verden generelt oplevede mange store begivenheder i 2022. Rekordhøje energipriser lagde pres på kunderne og skabte udfordringer for Norlys’ kundeservice. Men krisen skabte også vækstmuligheder i andre dele af Norlys-koncernen, så energi- og telekoncernen samlet set kunne præstere et betydeligt overskud i 2022.

I 2022 nåede Norlys en nettoomsætning på 22 milliarder kroner og opnåede et overskud på 4,2 milliarder kroner før skat. Yderligere blev der givet rabatter på cirka 650 millioner kroner til Norlys-andelshaverne, som er trukket fra resultatet. Indtægterne fra salget af 35 procent af koncernens fibernet-division til et fransk-hollandsk investorkonsortium bogføres via Norlys’ egenkapital.

Overskuddet i Norlys stammer hovedsageligt fra de delejede virksomheder Norlys Energy Trading og Eurowind Energy, der udvikler, ejer og driver vindmølle- og solcelleparker.

Norlys Energy Trading, ligesom mange andre energihandlere, havde en ekstraordinær indtjening i 2022. Over 95 procent af værdiskabelsen i Norlys Energy Trading er opstået i udlandet. Det er primært transportkapaciteten inden for el og gas, der har bidraget til den ekstraordinære indtjening.

 

Norlys: Pengene er ikke fra energikunderne

Norlys kan godt se at det kan misforstås, at når har et så højt overskud, vil der nok være kunder som tænker: Betaler vi for meget for produkterne? Men det afviser den administrerende direktør, i hvertfald for energiområdet.

“Det er vigtigt at understrege, at Norlys’ overskud ikke er tjent i den del af forretningen, der sælger energi til vores kunder. Her har vores vigtigste fokus været at hjælpe de mange kunder, som kom i klemme i energikrisen, og det medvirkede til, at slutkundesalget genererede et underskud før skat på tæt ved 200 millioner kroner i 2022”, fortæller Niels Duedahl.

Der er også ben i forretningen som giver underskud.

“Resultatet viser den styrke, det giver, at vi er til stede i hele den grønne værdikæde fra energiproduktion i den ene ende til slutkundesalg i den anden. Der er forretningsenheder, hvor vi har tjent penge og enheder, hvor vi har tabt penge, men fordi vi er til stede i hele kæden, står vi stærkt som samlet koncern”, slutter Niels Duedahl.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.