To Nye fra Technics!
Technics Grand Class SU-GX70 + Technics Premium Class SL-1500C-W
I dag har vi modtaget følgende pressemeddelelse, der er redigeret af Morten Stjernholm
Technics debuterer innovativ SU-GX70 streaming forstærker og opgraderet SL-1500C pladespiller i frisk ny finish til 2023
SU-GX70 udvider Technics “Grand Class” serien med en high-spec streaming forstærker, der sigter på at kombinere lyden & teknologi fra serien med et væld af tilslutningsmuligheder, inklusive HDMI ARC for første gang.
Hermed får man et “alt i et system” der stort set kan dække alle behov som Technics kalder “en hub til den moderne hjemme-lydoplevelse”.
En ny Twin Power Supply betyder, at SU-GX70 leverer et højt signal-til-støj-forhold, mens Clean Power Clock Generator-teknologien taget fra Technics’ Reference Class-komponenter muliggør højpræcision digital signalbehandling for suveræn lyd nøjagtighed. SU-GX70 designet omkring Chromecast-platformen til Spotify, TIDAL, Deezer, Qobuz og Amazon Music HD*-integration med understøttelse af MQA, Wi-Fi, AirPlay 2 og Bluetooth-forbindelse.
Så er der radio!
SU-GX70 tilbyder tilmed både FM-, DAB+- OG internetradio. De fysiske tilslutningsmuligheder omfatter to linjeindgange, tre digitale indgange, USB-A og USB-B. Technics tilføjer yderligere en højkvalitets støjsvag phono indgang med MM forstærkning. Designet kommer i det minimalistiske technics design i både sølv og sort finish.
Den vil være tilgængelig hos autoriserede Technics-forhandlere fra juni 2023. Prisen bliver vejledende kr 14.999.- incl moms.
SL-1500C-W pladespilleren kommer i hvid
Den anden nyhed annonceret i dag af Technics er at SL-1500C pladespilleren nu, – ud over standard sølv og sort vil være tilgængelig i en “luksuriøs” mat hvid. Pladespilleren leveres en Ortofon 2M Red MM pickup præmonteret
Den nye hvide version af SL-1500C vil være tilgængelig fra maj 2023 hos autoriserede Technics-forhandlere. Prisen er ikke kendt af redaktionen
Denne artikel er en del af serien: Premium HIFI Forstærkere
- STORTEST: 10 Integrerede HIFI-forstærkere – DEL 1
- TEST: Naim Nait XS-3 – Tweedsutter og pibeudkrads?
- TEST: Arcam SA30 – Integreret superforstærker pakket med features!
- TEST: Rotel RA-1592 Klassisk integreret forstærker med moderne tvist
- TEST: Marantz KI Ruby – Den sidste hyldest til en musikalsk legende
- TEST: Lyngdorf TDAI 2170 – Raffineret og gennemtænkt digital forstærker
- TEST: Hegel H190 – integreret enkelthed
- TEST: Genelec 8341A – en højttaler revolution!
- TEST: Nuprime-X MCX2 – effektforstærker med power og personlighed