Google, Apple, Amazon, Meta, Microsoft og de fleste sociale medie-platforme bliver nu holdt i kortere snor på tværs af Europa.
Det begyndte med en række konkurrenceforvridningssager. Så fulgte GDPR-reglerne. Og nu kommer så DSA – Digital Services Act. EU har igennem et par årtier efterhånden gjort mere og mere for at sætte grænser for, hvad multinationale online-platforme kan tillade sig i forhold til forbrugerne.
Især GDPR-reglerne har haft stor effekt på resten af verden, hvor adskillige lande (og visse stater i USA) har indført lignende regler for beskyttelse af forbrugernes data. Denne trend, samt EUs størrelse, har betydet at flere amerikanske og kinesiske virksomheder har indført nogenlunde de samme regler over hele verden, selv om de egentlig kun var blevet tvunget til at indføre dem i EU.
Nu håber EU-kommissionen at gentage tricket med DSA – Digital Services Act. DSA er en række krav, der ikke nødvendigvis er direkte forbundet til forbrugernes data og privatliv, sådan som GDPR er det. I stedet sætter DSA en række spilleregler for det digitale marked i EU. I dag har EU-kommissionen så sat navn på de 19 tjenester, som de i første omgang har peget ud og som skal rette ind efter DSA-reglerne.
Det kan næppe overraske, at langt de fleste af virksomhederne har base i Silicon Valley og et par andre steder i USA. Dertil kommer nogle få kinesiske og kun to europæiske selskaber. De såkaldte MAMAA-virksomheder (Microsoft, Apple, Meta, Amazon og Alphabet) sidder på hovedparten af tjenesterne, der består af 17 platforme og to søgemaskiner.
Sociale medier og e-handel
Du har nok allerede gættet at de to søgemaskiner er Google og Bing. Blandt platformene er de sociale medier bedst repræsenteret, og nærved halvdelen af de 17 platforme er sociale medier. Rent geografisk kommer seks af dem fra Silicon Valley, nemlig Facebook og Instagram fra Meta, LinkedIn (der stadig bor i Sunnyvale efter at være købt af Microsoft), YouTube fra Google/Alphabet, samt Twitter og Pinterest. Dertil kommer to yderligere sociale medier, Snapchat fra Los Angeles og TikTok fra Kina.
Ud over de sociale medier er det primært platforme til e-handel, EU har i kikkerten: Amazon, Google Shopping, AliBaba AliExpress fra Kina, online-modebutikken Zalando fra Tyskland og Booking.com, der har hovedsæde i Amsterdam. De to sidstnævnte er de eneste europæiske selskaber på listen. De to store app-butikker, Apples App Store og Google Play Store er også på listen.
De to sidste platforme er af den mere informative slags, selv om den ene også har et kommercielt sigte: Google Maps og Wikipedia. Det siger nok en del om Apples navigations-app at den ikke er tilstrækkelig stor til at være med på listen over, hvad EU-kommissionen kalder VLOP’er – Very Large Online Platforms. Kommissionen bruger også betegnelsen VLOS, hvor S’et står for ”search engine”.
Krav om større åbenhed og mere brugerbeskyttelse
Det, disse platforme og søgemaskiner har til fælles, er et månedligt brugertal på over 45 millioner aktive brugere i EU. Virksomhederne har nu fire måneder til at rette tjenesterne og søgemaskinerne ind, så de følger DSA-reglerne.
DSA-reglerne fastslår blandt andet, at online-annoncer og sponsoreret indhold skal gøre tydeligt opmærksom på, hvem der er afsenderen og i tilfælde af mikrosegmenterede annoncer skal brugeren let kunne finde ud af, hvorfor de får vist netop denne annonce. Data, der anvendes til dette formål må ikke være relateret til hvad der anses som følsomme data, f.eks. etnisk ophav, politiske holdninger eller seksualitet. Sådanne annoncer må ikke længere være rettet mod børn.
Det skal også være nemmere for brugeren at rapportere, hvis DSA-reglerne ikke bliver fulgt, og endelig kræver reglerne, at brugsbestemmelser udstedt af virksomhederne skal være letforståelige og tilgængelige på det lokale sprog, der hvor de gælder.
Derudover forpligtes platformene og søgemaskinerne til at bekæmpe mis- og disinformation og ulovligt eller ytringsfrihedsbegrænsende indhold gennem bedre og mere gennemsigtige moderations-mekanismer. Dette gælder især i forbindelse med beskyttelsen af børn på nettet, hvor der er yderligere restriktioner indbygget i DSA.
Endelig stilles der også krav om åbenhed og gennemsigtighed i forbindelse med både myndigheders og forskeres adgang til data og forskellige mekanismer hos platformene, der kan have betydning for den offentlig velfærd.
