Forside * Nyheder

Anbefalinger til regulering af tech og demokrati i Norden

-
Foto: Shutterstock.com

En nordisk tænketank er kommet med en række anbefalinger for tech og demokrati

En tænketank nedsat i Norden har givet en række anbefalinger for emnet tech og demokrati. Det skriver Kulturministeriet i en udmelding.

Blandt anbefalingerne er oprettelsen af et nyt nordisk center for tech og demokrati, en større fokusering på sikkerhed for børn og unge online og oprettelsen af en nordisk taskforce, som vil have særligt fokus på at bekæmpe desinformation, der er skabt af kunstig intelligens.

Annonce:

“Vi har i Norden nogle af de mest digitaliserede lande i verden, men vi ved ikke nok om, hvordan tech-giganterne fungerer. Vores børn og unge bruger rigtig meget tid på nettet og særligt på de sociale medier, uden at vi egentlig kender påvirkningen på længere sigt – og jeg er bekymret for, at det påvirker dem mere negativt, end vi måske går og tror. Det vil jeg aktivt se nærmere på at løse – det kan være gennem aldersverificering eller øget forældrekontrol”, fortæller Kulturminister Jakob Engel-Schmidt.

Tænketanken fortæller at de store teknologigiganter som Facebook, YouTube, Instagram, TikTok og Twitter har udviklet sig til at blive en demokratisk infrastruktur

Disse platforme giver mennesker mulighed for at opbygge nye fællesskaber og kommunikere med hinanden på tværs af lande og kontinenter, og de udgør en vigtig og populær kilde til information.

Men selvom onlineplatformene har potentiale til at være positive, kan de også have alvorlige negative konsekvenser for vores demokratier og den offentlige debat. For eksempel kan hadefulde ytringer og spredning af mis- og desinformation føre til polarisering og få visse grupper i samfundet til at trække sig fra den offentlige debat.

Desværre er indholdsmoderationen minimal for mindre sprog, som de nordiske sprog, lyder det i tænketankens begratninger. Derfor er der et større behov for at fokusere på disse problemer, især når det drejer sig om sårbare grupper som børn og unge.

Selvom platformene selv ofte modarbejder offentligt opsyn og gennemsigtighed, er det vigtigt at få mere viden om, hvordan disse platforme fungerer, da dette kan styrke vores demokratier.

Tænketankens vision er, at de nordiske lande skal udvikle sig til en tech-demokratisk region med borgere, der trives online, en åben og oplyst offentlig debat samt et skarpt offentligt opsyn med demokratisk digital infrastruktur.

De nordiske landes fælles kultur og demokratiske værdier giver en oplagt mulighed for at styrke vores demokratier, selv når de i højere grad finder sted online.

 

Anbefalinger

Den Nordiske Tænketank for Tech og Demokrati foreslår følgende nordiske anbefalinger, der har til hensigt at beskytte og styrke den demokratiske debat i en tidsalder domineret af tech-giganter:

De anbefaler, at de nordiske regeringer etablerer et nordisk
center for tech og demokrati, der skal understøtte håndhævelsen
af europæisk regulering af tech-virksomheder.

De anbefaler, at de nordiske lande værner om børn og unges
og sikkerhed på internettet ved at stille krav om aldersverificering og særlige forældrefunktioner og presser på for, at borgerne
generelt opnår større kontrol.

De anbefaler, at de nordiske lande etablerer en onlinehub til
videns-udveksling om digital dannelse og støtte til lærere.

De anbefaler, at de nordiske lande udvikler og tester strategier
at støtte de frivillige, der understøtter de onlinefællesskaber, hvor
den demokratiske debat udfolder sig.

De anbefaler, at de nordiske lande fremmer innovation og implementering af teknologi, der understøtter en åben online offentlig debat, og som kan udgøre alternativer til de store onlineplatforme.

De anbefaler, at nordiske public service-medier får et stærkt
digitalt mandat til online-tilstedeværelse, skabelse af indhold
og udvikling af platforme til den demokratiske debat på nettet.

De anbefaler, at de nordiske lande øger støtten til uafhængige
fakta-tjekorganisationer med ekspertise i at imødegå misog desinformation.

De anbefaler, at de nordiske lande presser på for bedre indholdsmoderation i Norden og mere gennemsigtighed for
at sikre en gennemsigtig moderation af høj kvalitet i Norden.

De anbefaler, at de nordiske lande etablerer en nordisk task
til at undersøge mulige modsvar, der kan imødegå de risici for
demokratiet, som AI-genereret desinformation skaber.

De anbefaler, at de nordiske lande understøtter uafhængige
forskeres adgang til platformsdata og algoritmer ved at etablere
et kontor til støtte for nordiske aktørers adgang til platformsdata
og til vejledning af forskerne i deres ansøgningsprocesser.

De anbefaler, at Nordisk Ministerråd for Kultur hvert andet år
udgiver en rapport om de nordiske digitale demokratiers tilstand,
der kan danne grundlag for en offentlig debat om vores samfund
og demokrati i den digitale tidsalder.

Tech-tænketankens medlemmer
– Tobias Bornakke (formand), Danmark
– Anja Bechmann, Danmark
– Bente Kalsnes, Norge
– Carl Heath, Sverige
– Elfa Ýr Gylfadóttir, Island
– Fredrik Granlund, Åland
– Hanna Haaslahti, Finland
– Jákup Brúsá, Færøerne
– Martin Holmberg, Sverige
– Minna Aslama Horowitz, Finland
– Signe Ravn-Højgaard, Grønland
– Sumaya Jirde Ali, Norge
– Thorgeir Ólafsson, Island

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.