Forside * Featured

Advarsel: LockBit-ransomware rettes mod Macs for første gang

-

Ransomware-gruppen LockBit har i de seneste år udviklet sig til at være en af de mest magtfulde grupper inden for ransomware. Selvom gruppen hidtil har fokuseret på at ramme Windows, Linux og virtuelle maskiner, tyder det nu på, at gruppen har udviklet sit første ransomware-program målrettet Mac-computere.

MalwareHunterTeam (via Brett Callow) har opdaget, at det første ransomware-program til macOS er dukket op på nettet. Selvom det ikke er helt klart, er det muligvis også første gang, at en større ransomware-gruppe går efter at ramme Apple-enheder.

LockBit menes af sikkerhedsanalytikere at være en russisk baseret gruppe, da størstedelen af medlemmerne taler russisk. Dog har gruppelederen udtalt, at han opererer fra “USA eller Kina”.

Annonce:

LockBit er vokset, da de har en ransomware-as-a-service (RaaS) operation. Denne tilgang betyder, at gruppen lader andre bruge deres ransomware-program mod betaling.

Det ser ud til, at dette LockBit ransomware-program er skabt til Apple Silicon Macs med navnet “locker_Apple_M1_64”. Selvom infosec Twitter-kontoen vx-underground nævner, at dette LockBit ransomware-program til Mac dukkede op et sted med en dato fra november 2022, siger MalwareHunterTeam, at de ikke har fundet nogen omtale af det online. Det ser således ud til, at programmet hidtil har været under radaren, hvis det har været tilgængeligt siden sidste efterår.

MalwareHunterTeam mener, at dette er den første offentlige advarsel om, at LockBit går efter at ramme Apple-enheder. Og med gruppens RaaS-tilgang er det muligt, at vi vil se en bølge af ransomware-angreb rettet mod Macs i fremtiden.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.