Forside * Nyheder

WearGPT er “ChatGPT” til Wear OS-ure

-

“ChatGPT” til Wear OS-ure tilbyder en mere intelligent stemmeassistent

GPT-chatbots er på vej til at integrere sig i alle teknologiske apparater vi ejer, og her er turen kommet til Wear OS-smarture via en tredjeparts-app.

Annonce:

Den gratis WearGPT-app kan downloades fra Play Store og fungerer med de bedste Wear OS-ure, såsom Samsung Galaxy Watch 5 og Google Pixel Watch.

På samme måde som konkurrerende apps som WatchGPT til Apple Watch, så understøtter WearGPT stemmestyring, hvilket gør det muligt at tale med assistenten på en lignende måde, som man gør med Google Assistent.

WearGPT er dog mere en partner til Google Assistent end en egentlig erstatning, da det ikke kan bruges til at styre andre apps på uret. I stedet fungerer WearGPT som en kyndig AI-assistent, der forsøger at besvare dine spørgsmål bedst muligt.

WearGPT er ikke præcis det samme som ChatGPT på dit håndled, da den bygger på OpenAI’s grundlæggende GPT-3 modeller i stedet for selve chatbotten. Som altid gælder de almindelige AI-begrænsninger – den kan sagtens give forkerte svar eller afvige fra emnet.

Men WearGPT ser ud til at være en underholdende ny makker, der giver dig en forsmag på fremtidens stemmeassistenter – selvom Google Assistent og Siri endnu ikke er nået dertil. Disse GPT-baserede assistenter har den fordel, at de er i stand til at føre en samtale, så du kan spørge dem om komplekse emner, i stedet for at skulle formulere præcise krav.

Udvikleren af WearGPT oplyser, at appen kan tilpasses, så du kan justere og finindstille indstillingerne, så den svarer på den måde du foretrækker.

 

Pris og tilgængelighed

WearGPT er gratis.

Link til Google Play-butik

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.