Forside * Featured

TV 2 skifter udseende

-

TV 2 Danmark kommer nu med en ny visuel identitet på tværs af alt indhold

TV 2 skifter udseende, og det betyder nyt logo, ny skrifttype og farver, som skal samle TV 2’s kanaler og brands i et mere ensartet udtryk på tværs af platforme og favne den digitale transformation.

Annonce:

Det nye TV 2-logo er nu placeret i en cirkel for at fremhæve sammenhængen mellem kanaler og platforme. TV 2 Play vil også have det samme røde farveskema som TV 2’s hovedkanal, som et skridt i retning af streamingtjenester.

Administrerende direktør Anne Engdal Stig Christensen siger, at den nye visuelle identitet er designet til at give brugerne en mere klar og sammenhængende oplevelse, uanset hvor de møder TV 2’s indhold.

 

 

Et naturlig overgang fra traditionelt tv til streaming

Da TV 2 blev lanceret i 1988, havde danskerne kun to kanaler at vælge imellem.

Det er ikke tilfældet længere. Derfor er det centrale mål med TV 2s 2025-strategi at sikre virksomhedens fortsatte relevans gennem digital transformation, med TV 2 Play som fokusområde.

“TV 2 leverer troværdig nyhedsjournalistik og dansk kvalitetsindhold, og vi er her for at oplyse og engagere danskerne i fællesskabet. Det er fortsat vores vigtigste opgave, også når vi i disse år bevæger os fra traditionelt tv til streaming”, fortæller Anne Engdal Stig Christensen i en udmelding, og fortsætter:

“Derfor er det også rent visuelt vigtigt at understrege, at du kan forvente det samme af TV 2, uanset hvor du møder os. Den røde farve har fulgt os gennem flere år, og med den bærer vi vores historie og DNA videre”

 

 

Gradvis implementering

Den nye identitet introduceres på TV 2s platforme mandag den 27. marts 2023.

Det er en gradvis udrulning, og som bruger vil man derfor bemærke, at dele af det nye visuelle udtryk opdateres løbende. Der vil være en overgangsperiode, hvor man stadig vil støde på det eksisterende logo.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.