Forside * Featured

Nu kan du lade kunstig intelligens skrive din næste jobansøgning

-

En privatperson har skabt sitet 20sekunder.dk, der kan hjælpe dig med at skrive din næste jobansøgning.

Er du gået kold i at forfatte en jobansøgning, så har Valdemar Osted lavet sitet 20sekunder.dk, hvor du kan uploade en jobannonce og dit CV, og så vælge hvordan tonen skal være i din ansøgning, og så klarer kunstig intelligens resten.

Annonce:

Projektet som har taget Valdemar Osted mindre end 10 timer at lave, er lavet så folk let kan komme igang med at søge deres næste job. Man skal dog være opmærksom på, at det stadig kræver at du møder op til en eventuel samtale.

Hvor længe sitet vil forblive oppe ved vi i skrivende stund ikke, men vi har rakt ud til udvikleren for at høre mere.

 

Sådan virker det

Du går ind på 20sekunder.dk og indsætter teksten fra en jobannonce, og nedenfor paster du så dit CV. Du vælger så tonen. Vi prøvede med et udvalgt job hos Aller Media og et tilfældigt CV. Og så fik vi nedenstående resultat.

Husk på at du skal sikre dig at det AI forfatter passer med din person

Der er altid en risiko for når man bruger AI at historien bliver for god, eller dine evner bliver for massive, så husk at når du har sendt en ansøgning, så er det dig som person der hæfter for det skrevne. Og du skal nok ikke regne med at en leder finder det en formildende omstændighed hvis du til første samtale siger at du fik en computer til at skrive ansøgningen for dig.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.