EU hører nu både streamingtjenesterne, ISP’erne og offentligheden om deres holdninger til sagen.
Hvem skal betale, når netværket vi alle sammen bruger til streaming skal opgraderes? Er det udelukkende Internetudbydernes domæne? Eller bør streamingtjenesterne, der fylder op i båndbredden, også betale for en del af opgraderingerne?
Det spørgsmål har længe været en politisk fjerbold, der er gået over badmintonnettet adskillige gange, med streamingtjenesterne anført af Netflix på den ene side og Internetudbyderne (også kendt som ISP’erne) på den anden.
Fordi mange ISP’er enten er multinationale, er en del af større selskaber med interesser på tværs af landegrænser eller har samarbejder med netværkspartnere i andre lande, er dette spørgsmål noget, EU skal tage sig af. Og af samme grund åbnede EU for nylig for, at offentligheden kunne komme til orde, sådan som streamingtjenesterne og ISP’erne har gjort det.
I mellemtiden benytter begge sider i debatten alle åbne muligheder for at øve indflydelse på offentligheden. Sådan skete det f.eks. under den netop overståede Mobile World Congress, hvor Netflix lavede et fremstød for deres argument om, at indholdstjenester ikke bør betale for netværksopgraderinger.
”Går ud over forbrugerne i sidste ende”
Netflix’ nye co-CEO, Greg Peters, var i Barcelona og adresserede problematikken under sin MWC-keynote. Peters er nu co-CEO sammen med Ted Sarandos, efter at stifteren og tidligere CEO (og fortsat bestyrelsesmedlem) Reed Hastings valgte at gå af.
I Barcelona sagde Peters ifølge Ars Technica, at det ville gå ud over indholdsudbuddet, hvis ISP’erne får held med deres forehavende: ”Nogle af vores ISP-partnere har foreslået at lade underholdningsselskaber tage del i betalingen for deres netværksinfrastruktur. Men det vil have en negativ effekt, for det vil betyde færre investeringer i indhold.”
Det sidste vil ikke kun være et problem for indholdsudbyderne, sagde Peters: ”Det vil skade skaberne og det kreative miljø, og det vil gøre det mindre attraktivt for kunderne at købe bredbåndspakker i den dyre ende. I sidste ende går det ud over forbrugerne”.
Diskussionen er ikke ulig den netværksneutralitets-debat, der kørte for nogle år siden. Her gik noget af diskussionen netop også på, om ISP’erne skulle kunne kræve penge fra indholdsudbyderne for brug og vedligeholdelse af netværket. Argumentet fra ISP’erne er, at online video udgør op mod 65 procent af al netværkstrafik på Internettet, og at tjenester som Netflix og YouTube derfor presser kapaciteten mere end andre tjenester.
Dobbelt-opkrævning
Men Peters ser anderledes på det: ”Netflix udgør kun 10 procent af folks samlede TV-forbrug” sagde han med henvisning til USA og Storbritannien. Her udgør ”traditionelle, lokale broadcastere langt over halvdelen af TV-forbruget, og de kommer til at tage en større del af kapaciteten, jo mere de skifter over til streaming fra lineært flow-tv”, som Peters udtrykte det.
Endelig fremsatte Peters det synspunkt, at ISP’erne reelt set vil ”opkræve dobbelt for vedligeholdelse og udvikling af netværksinfrastrukturen, hvis de både lader forbrugerne og indholdsleverandørerne betale for disse”.
EU vil modtage input fra offentligheden frem til 19. maj. Så det bliver nok først engang til efteråret, at vi hører mere om en eventuel lov eller et direktiv fra EU’s side. Hvad synes du? Bør indholdstjenesterne være med til at betale infrastruktur-regningen, når de nu tager så stor en del af kapaciteten? Giv lyd i kommentarsporet, hvis du har en holdning til sagen.
