Telmore Play lancerer et nyt abonnement hvor man selv kan vælge de streamingtjenester som er med
Telmore Play lancerer et abonnement, hvor man selv vælger hvilke fire streamingtjenester som følger i med mobilabonnementet.
Hidtil har man kunnet vælge mellem tre Play-abonnementer hos Telmore. Et med Telmore Musik, et med fire streamingtjenester (Netflix, Viaplay, TV 2 Play og HBO Max) og så et med alle streamingtjenester, som udover de nævnte også indeholder Disney+, Saxo lydbøger, SkyShowtime og Telmore musik. Disse tre kostede hhv. 169/måned, 379/måned og 499/måned.
Nu får det mellemste abonnement, som inkluderer fire streamingtjenester, valgfrihed. Fremfor at Telmore har valgt tjenesterne, så kan man fremover selv sammensætte sin pakke, med valg mellem p.t. 8 tjenester, som er:
Samtidig har Telmore valgt at justere prisen. Abonnementet med fire streamingtjenester stiger med 20 kr. til 399 kr/måned.
Det lille abonnement som kun indeholder Telmore Musik falder 20 kr. til 149 kr/måned, efter at inkluderede data er sænket fra 60 GB/måned til nu 35 GB/måned.
For de to store abonnementer er der fri tale og fri data (i Danmark) og der er hele 61 GB EU-roaming med nu.
”Lanceringen taler direkte ind i vores strategi om at være vanvittigt stærke på streamingbaseret underholdning. En strategi, vi allerede leverer på, ved blandt andet at være den udbyder, der har absolut mest on demand underholdning”, fortæller direktør i Telmore, Henrik Lehman, i en udmelding og fortsætter:
“Men vi stopper selvfølgelig ikke der. Vi skal være endnu stærkere, og det bliver vi med det nye Telmore Play, der gør det muligt at sammensætte en skræddersyet underholdningspakke til en meget konkurrencedygtig pris, hvor man har frit valg mellem alle førende streamingtjenester på markedet”.
De nye pakker med mobil+streaming hos Telmore Play er til salg nu.