Power åbner Frederikshavns største elektronik- og hvidevare-butik
Når Power fredag slår dørene op til deres ny elektronik- og hvidevare-butik i det nordjydske, så bliver det samtidig den største af sin slags i Frederikshavn.
Hidtil har Aalborg været det nordligste punkt på POWERs Danmarkskort, men nu ruller de deres butikskoncept højere op i Nordjylland.
“Jeg kan roligt sige, at vi har glædet os meget, meget længe til at komme herop i den nordlige del af landet, for selvom Aalborg er et naturligt indkøbscentrum for en stor del af Vendsyssel, så er det altså nemmere at handle lokalt”, fortæller Jesper Boysen, der er administrerende direktør i POWER i en udmelding, og fortsætter:
“Og vores analyser viser tydeligt, at frederikshavnerne kommer til at opleve markant lavere priser på elektronik og hvidevarer”
Den ny butik bliver på 2.200 m2, og den største indenfor elektronik og hvidevarer i Frederikshavn, og Power håber at det vil flytte mere salg op lokalt.
“I dag må de gode borgere i Frederikshavn og omegn jo køre til Aalborg for at købe elektronik – og når de så er der, handler de jo samtidig tøj, møbler og øvrige forbrugs- og dagligvarer. Jeg håber, at vi med en lokal POWER-butik kan hjælpe med til, at noget af den handel bliver fastholdt inden for byskiltene”, forklarer Jesper Boysen.
Med butikken i Frederikshavn kommer Power op på 25 butikker i Danmark.
Tid og sted
Power Frederikshavn åbner fredag d. 24/3 kl. 07:00
Adresse: Grønlandsvej 22, 9900 Frederikshavn