Et kæmpe nedbrud hos IT leverandøren KMD har sendt bl.a. e-Boks i hegnet i mere end 12 timer nu, og der er stadig ikke et tidspunkt hvor man forventer at være i luften igen.
Siden i går aftes har flere statslige sider været nede, og det samme gælder e-Boks hvor mange nok havde håbet på at se hvor meget de skulle have udbetalt i løn på deres elektroniske lønseddel.
Det var omkring kl. 19.00 torsdag aften at e-Boks begyndte at opleve problemer, og siden da har man ikke kunne bruge hverken web eller app.
På deres hjemmeside skriver e-Boks:
Vores underleverandør oplever i øjeblikket tekniske problemer, som kan medføre, at du ikke kan logge på. Du kan i mellemtiden få vist din post fra det offentlige på Borger.dk og Virk.dk. Vores underleverandør arbejder på at få løst fejlen. Vi beklager ulejligheden.
Intet nyt fra KMD
KMD har ingen information på deres egne medier, da deres hjemmeside heller ikke svarer i skrivende stund. Måske KMD skulle overveje at skifte deres Google søgeresultat ud, der lige nu viser:
Ustabil og usikker it-drift kan få katastrofale konsekvenser. Hos KMD får I uovertruffen stabilitet og sikkerhed. Find den rigtige løsning til jer her.
Opdateret den 1. april kl. 10:45.
e-Boks meddeler at KMD har løst problemet lørdag morgen den 1. april