Selv om den ikke er perfekt overraskede Spotifys nye AI-drevne anbefalingstjeneste med indbygget personlige robotradiovært alligevel positivt ved at skabe hyggeligt samvær.
Efter lidt over en uges ventetid blev det endelig undertegnede skribents tur til at få en personlig DJ implementeret i Spotify-app’en på min smartphone. Som vi tidligere har skrevet om, betatester Spotify lige nu en AI-drevet DJ i USA, der skulle være bedre til at finde musik frem end de autogenererede playlister.
Men hovednyheden i funktionen, der bare hedder ”DJ” er helt klart den AI-baserede ”radiovært”, der kommer in efter 3-4 numre og introducerer den næste række sange med lidt tilfældig hyggesnak og til tider også lidt fakta og nyheder om kunstneren. Det fik ikke ligefrem nogen god modtagelse af Rec.dk-læserne, der bl.a. kommenterede med ”Nej tak!” og ”Otto Leisner or bust!”
AI-stemmen er baseret på Xavier ”X” Jernigang, der har arbejdet med indhold på Spotify og nu er en af tjenestens stjernepodcastere. Når du starter DJ op fra musik-fanen i Spotify-app’en, bliver du mødt af hans yderst behagelige radiostemme, der lige hurtigt forklarer, hvordan tingene fungerer.
AI-DJ’en introducerer sig selv som Xavier, ”men bare kald mig X” og understreger med henvisning til Google Assistant og Alexa at, ”det kan godt være, jeg er en AI, men jeg kan hverken fjernstyre lyset i dit hjem eller svare på spørgsmål. For mig handler det kun om at finde den rigtige blanding af musik frem til dig baseret på din lytte-historik”.
Positivt overrasket
Og jeg må blankt indrømme, at jeg var positivt overrasket over, hvor hyggeligt det var at være i selskab med X, efterhånden som AI’en blandede musikken og fortalte om den med jævne mellemrum. Jeg var også overrasket over, hvor god musikblandingen var.
Det med lyttehistorikken har dog både fordele og ulemper, viste det sig. Under sin introduktion sagde X at ”Jeg har kigget lidt i dit musikforbrug for at finde en god blanding til dig, og jeg kan se, du har Andrew Bird i din historik”. Det var lige ved at dømme projektet ude for mit vedkommende allerede før X havde spillet et eneste nummer, for jeg kunne overhovedet ikke huske, at jeg nogensinde havde lyttet til Andrew Bird, hvem det så end er.
Jeg skyndte mig at klikke videre, og de næste par numre ramte X til gengæld plet med. Især fordi, AI’en havde fundet sange frem, som jeg godt kunne lide, herunder David Bowies ’1917’, der er en b-side fra tiden omkring ’hours…’-albummet fra 1999. Jeg har måske hørt det track én gang i mit liv, formentlig da jeg lyttede hele Bowies katalog igennem efter hans død i 2016.
X spillede også ’Once Upon A Time There Was An Ocean’, et albumtrack fra Paul Simon’s ’Surprise’-album fra 2006, som jeg aldrig har hørt før, og hvis jeg har, lagde jeg ikke mærke til det. Det var en spot-on-anbefaling, for det var da et fremragende nummer, som jeg med sikkerhed kommer til at lytte mere til. Så præcise har Spotifys anbefalinger ellers aldrig været for mig.
Nedturen begynder
Efter fire numre kom X ind igen og sagde, at den nu ville tage mig tilbage til hvad jeg lyttede til i 2021 og nævnte så nogle af det års større begivenheder. Det var altså ikke musik fra 2021, men hvad jeg selv lyttede til på det tidspunkt, der dukkede op. Her var sangen ’All The Sweet Things’ med Steven Wilson-projektet No-Man på listen, og selv om jeg har hørt den før, havde jeg ganske glemt, hvor meget jeg nød den.
Herfra gik det dog ret meget ned ad bakke med musikudvalget. X sagde, at den havde fundet nogle musikudpluk frem fra en pulje af numre, jeg havde haft på repeat for nylig. Men der var en grund til at jeg havde haft dem på repeat. Da den legendariske popsangskriver-maestro Burt Bacharach døde 8. februar, satte jeg en playliste sammen med mandens bedste værker, fremført af artister, man måske ikke forventede ville synge hans sange. Deriblandt 90’er-rocknavne som Faith No More, Manic Street Preachers og The Cranberries.
Men mit arbejde for at finde musik til playlisten blev opfattet som ”repeat”-lytning af X, ligesom det faktum at jeg havde lyttet til playlisten en hel del i dagene efter Bacharachs død nok fik algoritmerne til at tro, at jeg altid var klar til en Bacharach-sang. Men hele pointen var jo, at jeg havde fået nok Bacharach for en tid efter at have haft playlisten på repeat nogle gange i februar. Så jeg klikkede hurtigt videre igennem de næste fire sange, der alle var fra denne playliste.
Da jeg senere torsdag aften lyttede lidt mere til X og dens musikvalg, kom AI’en ind og sagde, at den nu var klar til at sparke fredagen i gang for mig med nogle flere numre. Men det var altså ikke fredag endnu, og jeg overvejede, om en eller anden indstilling et eller andet sted fik X til at tro, at jeg befandt mig i Europa og ikke i Californien.
Nu gik det hurtigere ned ad bakke med musikudvalget, der pludselig bestod af en række numre, der slet ikke passede ind i den stemning og genre, som de første sange havde ramt plet med. Da Heavy D and the Boyz’ ’Now That We’ve Found Love’ dukkede op, slukkede jeg for X. Nok er jeg barn af 1980’erne rent musikalsk, men der er også sange fra dengang, jeg ikke behøver blive mindet om.
Partnerens musiksmag blev talt med
Det viste sig ved nærmere efterforskning, at den sidste række sange formentlig var blevet anbefalet til mig af en grund, der vidner lidt om et problem med X. Indtil vi for nylig fik taget os sammen til at købe et Duo-abonnement, lyttede min bedre halvdel og jeg til Spotify på det samme abonnement via alle de forskellige enheder i hjemmet, fra smarthøjttalere over tv’et til smartphones.
Altså mit abonnement, og det betød, at hvad som helst min forlovede har lyttet til igennem de sidste par år bliver taget med i betragtning, når X skal sammensætte musikudvalget til mig. Og det er langt fra altid, at min bedre halvdel og jeg deler musiksmag, lad os bare sige det sådan.
Mit bud er, at den slags udfordringer vil være der i begyndelsen, indtil X er blevet trænet nok i at forstå, hvad jeg ikke gider lytte til, og hvad jeg gerne vil høre. Men jeg er til min store overraskelse klar på at bruge X igen og måske endda bruge den tid det tager at træne AI’en. For som nævnt var det faktisk ret hyggeligt at have en personlig radiovært til at forklare, hvorfor de næste tre-fire sange var blevet valgt, inden de kom ud af højttaleren.
Hvad der først virkede som et dumt forsøg på at springe med på AI-toget er faktisk slet ikke så tosset endda. Og helt sikkert hver at prøve af, når den engang kommer til Danmark.
