Snart vil der dukke advarsler op på mobilen, hvis du befinder dig i et område med fare
S!RENEN er Danmarks nye mobilbaserede varslingssystem, der skal give dig besked på mobilen, hvis du befinder dig i et område med fare.
Der er ikke tale om en app, men om en teknologi indbygget i moderne telefoner. Det hedder ‘cell broadcast’, og det kan benyttes til at at sende advarsler ud til mobiltelefoner i et bestemt område.
Det nye varslingssystem er et resultat af et samarbejde mellem Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet. Beredskabsstyrelsen driver systemet, mens politiet står for at udsende advarslerne ud til befolkningen. De varslinger som udsendes kan f.eks. handle om større ulykker og katastrofer.
Når S!RENEN aktiveres, vil du høre en intens, høj tone med enkelte korte pauser, ledsaget af en unik vibration ledsaget af en tekst som beskriver krisen.
Cell broadcast-teknologien er en-vejs, hvilket betyder, at data kun sendes fra myndighederne til borgerne og ikke omvendt. Dermed modtager myndighederne ikke data om borgernes mobiltelefoner eller placering, når en advarsel udsendes. Du vil modtage advarslen helt anonymt, ligesom et radiosignal, der udsendes til alle radioer i et bestemt område.
S!RENEN supplerer det eksisterende varslingssystem og gør det muligt for myndighederne at informere borgerne hurtigere og mere effektivt, når større kriser opstår.
Det nye mobilvarsling tages i brug til april.