Dansk normaltid overgår nu officielt til at følge UTC (Universal Time Coordinated)
Natten til søndag d. 26. marts 2023 skifter uret ikke kun til sommertid, men Danmark vil nu officielt tilhøre en anden tidszone.
Dansk normaltid skifter officielt fra GMT (Greenwich Mean Time) og til UTC (Universal Time Coordinated).
Indtil nu har normaltiden i Danmark været fastsat af lov nr. 83 af 29. marts 1893 om Tidens Bestemmelse. I den 130 år gamle lov fastsættes dansk normaltid ud fra ”Middelsoltiden for den 15de Længdegrad Øst for Greenwich”, som er en tidsskala baseret på jordens rotation.
Men denne definition af normaltid har i praksis ikke været anvendt de seneste mange år. Siden 1970’erne har langt de fleste lande forpligtet sig til at følge den koordinerede universaltid, UTC, fortæller Transportministeriet i en udmelding.
“Der er en række brancher, der er dybt afhængige af en fælles nøjagtig tidsangivelse. Det gælder eksempelvis flytrafikken, elforsyningsnetværk og finansielle transaktioner, hvor der kan være behov for at sikre sig mod afvigelser på helt ned til 0,1 millisekund”, fortæller transportminister Thomas Danielsen, og fortsætter:
“Den gældende lov fra 1893 har ikke været anvendt i praksis i årtier, og en ændring har været undervejs længe”.
D. 26/3 kl. 2
Den ny ‘Lov om dansk normaltid’ træder i kraft d. 26. marts 2023, klokken 02.00. Herefter vil dansk normaltid formelt følge den koordinerede universaltid (UTC).
Den globale 24-timers tidsstandard UTC er grundlagt på data indsamlet fra atomure i 85 tidslaboratorier, som er placeret i metrologiinstitutter i 63 lande. Blandt disse er DFM, det danske nationale metrologiinstitut i Hørsholm, der huser Danmarks første atomur. Siden 2022 har dette atomur været en integreret del af den internationale realisering af UTC-tiden.
“Med en dansk tid, som følger UTC, etableres et væsentligt juridisk grundlag for at styrke Danmarks infrastruktur, idet synkronisering inden for fremtidens mere komplekse kommunikations-, IT- og energinet kræver en meget mere nøjagtig tidsangivelse”, fortæller DFM’s direktør Michael Kjær, og fortsætter:
“Samtidigt understøttes dansk forskning inden for områder, der afhænger af nøjagtig tid, herunder de stadigt vigtigere kvanteteknologier. Vi ser også overgangen til UTC som et led i fortsat dansk fokus på IT-sikkerhed”
I dagligdagen vil det ikke have indflydelse, at dansk normaltid juridisk skifter til at basere sig på UTC-tid i stedet for middelsoltid, da ure på enheder som smartphones og computere allerede følger UTC.
Ved at vedtage denne nye lov tilpasser Danmark sig dog officielt til den moderne og globalt forbundne verden, vi befinder os i.
Dansk tid fremover
Mange kender nok allerede betegnelsen CET, Centraleuropæisk tid, og den udregnes allerede ud fra UTC.
Så den officielle normaltid i Danmark vil fremover være:
- Centraleuropæisk tid (UTC+1)
- Centraleuropæisk sommertid (UTC+2)
|
Vi har spurgt den populære ChatGPT om assistance til at udpinde forskellen mellem GMT og UTC Hvad er forskellen mellem UTC og GMT?UTC (Universal Time Coordinated) og GMT (Greenwich Mean Time) er to tidssystemer, der ofte bruges indbyrdes og refererer til samme tidzone, nemlig den tid, der er 0-timer forskudt fra jordens nulmeridian. Forskellene mellem de to er primært relateret til deres målemetoder og anvendelser: GMT: Greenwich Mean Time blev defineret i 1884 og var baseret på den tid, solen krydsede Greenwich-meridianen (0 grader længde) ved middag. GMT blev tidligere anvendt som international standardtid, men er nu primært en historisk betegnelse og bruges mest i dagligt sprog. UTC: Universal Time Coordinated blev indført i 1960’erne og er en mere præcis og moderne tidsstandard, der er baseret på atomure. UTC tager hensyn til variationer i jordens rotation og justeres om nødvendigt med såkaldte skudsekunder for at sikre, at tiden er synkroniseret med jordens rotation. UTC bruges i dag som den primære tidsstandard for hele verden og er grundlaget for koordineret verdensomspændende tid. Selvom der er nogle tekniske forskelle mellem UTC og GMT, betragtes de i praksis ofte som det samme, og forskellen er normalt ikke relevant for den gennemsnitlige person i dagligdagen. Kilde: ChatGPT fra OpenAI |
